Tuschtegning (1952) fra bogen Henri Michaux, Silkeborg Museum 1962.

"Som en seismografisk nål har min opmærksomhed hele livet trukket sin linie gennem mig uden at tegne mit omrids, den har strejfet mig uden at give mig form". Tænker den ældede Pollagora og beklager alderdommens grødede tale, visdommen der ikke indfinder sig. Selvom han nu står foran Dødens slette, oplever han sin krop som en udstrakt slagmark af kolliderende tider, fjenders genfærd støder tilfældigt på hinanden og genoptager tidligere kampe, der tvinger Pollagoras "forbløffede hjerte" ind i en hurtigere puls.

Alt dette foregår i titeldigtet i det udvalg af Henri Michaux' digte, der nu er udkommet i serien Borgens Verdenslyrik fra det 20. århundrede. Og man tænker at ja, det er det 20. århundrede, der voldsomt har raset igennem et forfatterskab, hvis vilde digte er hjertekardiogrammer, der topper på Richterskalaen. Ligesom det seismografiske genfindes i Michaux' mescalintegninger, der i modsætning til de sene, komprimerede digte søger en strømmende forløsning i feltet mellem tegn og billede (se 'en).

Per Aage Brandt skriver i forordet om Michaux' værk som digter og maler, at det med dets "eksplosive spiritualisme, kryptiske humor og åbent meddelsomme fortvivlelse er en dybt original livsytring fra en stemme og en hånd, som for alvor var med til at gøre det 20. århundrede beboeligt og ligefrem smukt midt i de rædsler, der nærede hans raseri".

Fortvivlet og surreelt smuk er for eksempel den samtale, der refereres i rejsebrevet "Jeg skriver til Dem fra et fjernt land". Her prøver indbyggerne at begribe tilværelsens vilkår et sted, hvor klimaforandringer sker uden for menneskenes kontrol, og hvor de udsat må tolke signalerne fra dyr med andre sprog og hensigter: "Om natten udstøder kvæget en høj brølen. Det brøler langt og til sidst pibende. Vi føler medlidenhed med det, men hvad skal vi gøre?". "Der er uafbrudt, fortæller hun ham videre, løver i landsbyen. Hvis bare vi ikke lægger mærke til dem, lægger de heller ikke mærke til os. Men hvis de ser en ung pige løbe foran sig, vil de ikke bære over med hendes sindsbevægelse. Nej! De æder hende med det samme."

Århundredet som slagmark og poesien som seismograf, volden og skriften: Moderne klassikere.

Henri Michaux: Pollagoras' alderdom og andre digte. Borgens Verdenslyrik fra det 20. århundrede. Udvalgt og oversat fra fransk af Per Aage Brandt i samarbejde med Merete Nissen, forord ved Per Aage Brandt. Tosproget udgave, 125 sider, 99 kr.
 

tilbage til aktuelt | aktuelt-arkiv | omtalt 30/6/00