Få digtere har opnået en international anerkendelse og udbredelse som spanieren Federico García Lorca. Også på dansk er så godt som alt Lorca har skrevet udgivet - ofte i flere forskellige oversættelser - og nu har Brøndums Forlag føjet endnu et værk til listen med endnu en af sine smukke, tosprogede Lorca-udgivelser. Denne gang drejer det sig om Sonetter om den mørke kærlighed, som Lorca skrev kort før sin død i 1936, men ikke udgav. Originalmanuskriptet er gået tabt, men de elleve digte er blevet fundet i ufærdig form blandt digterens efterladte papirer, og det er ud fra forskellige udkast med håndskrevne rettelser at de mørke digte er blevet draget frem i lyset og inkluderet i Lorcas samlede værker i 1984.

Men hvorfor sonetter om den mørke kærlighed? Kærligheden er for Lorca mørk fordi den er skjult. Og den er skjult fordi den er homoseksuel, og Lorca var ikke i stand til i det stærkt homofobiske Spanien at være åben om sin seksuelle identitet. Han levede med den smerte det giver altid at skulle give sig ud for at være noget andet end man er, altid at bære maske. Kærlighedens skjulthed gjorde ikke bare kærligheden svær at realisere, den var et åbent sår i Lorcas sjæl og tæt forbundet med den lidelse, han ofte fremstillede som et eksistentielt vilkår. Hos Lorca indgår kærligheden altid i denne treenighed: kærlighed-skjulthed-lidelse. Kærligheden er altid tragisk.

Jeg ønsker at dræbe det eneste vidne
til mordet på mine blomster
og forvandle min gråd og min sved
til en evig dynge hård hvede.

...

Så det du ikke giver mig og jeg ikke beder om
må være bestemt for døden,
der end ikke efterlader
en skygge på det skælvende kød.

I Lorcas digtning er der en længsel efter en mere åben og sand eksistens, hvor digteren kan smide masken og sige sandheden om den mørke kærlighed. Længslen får i forfatterskabet forskellige udtryk: det rasende angreb i En digter i New York på en kultur som stempler den homoseksuelle kærlighed som uren; og i Sonetter om den mørke kærlighed den resignerede accept af skjultheden og lidelsen som et uudgåeligt vilkår.

I En digter i New York forsøgte Lorca at gøre oprør mod undertrykkelsen af den mørke kærlighed. I et voldsomt, følelsesladet sprog insisterede han på at smide masken og stå frem i sandhed - hvilket dog ikke gav sig udtryk i at han reelt udsagde sandheden. Tværtimod, jo nærmere han kom sandheden, jo mere hermetisk blev hans billedsprog. Og hans raseri er da også langt hen ad vejen rettet mod ham selv, fordi han er så splittet langt ind i sjælen i forhold til sin egen seksualitet.

I Sonetter om den mørke kærlighed er det ikke oprøret mod kærlighedens vilkår der dominerer, men den konkrete kærlighed til en anden mand - en kærlighed der er flygtig og dømt til undergang, og derfor tæt vævet sammen med sorgen over at miste. Sonetterne er ikke klagesange over at have mistet sin elskede, men en sikker viden - midt i kærligheden - om at den snart er draget videre.

Jeg frygter at miste dette under
dine statueøjne og det aftryk
som dit åndedræts ensomme rose
sætter på min kind om natten.

...

så lad mig ikke miste det jeg vandt
men smyk din flod, smyk dens vande
med blade fra mit efterårs vanvid.

Sonetter om den mørke kærlighed er ikke Lorcas bedste digte. Men selv når Lorca er under sit bedste er han god. Han har skrevet bedre kærlighedsdigte i Divan del Tamarit, og han har mere desperat, billedynglende kraft i En digter i New York. Sonetterne bliver lidt vel højstemte til tider - måske fordi de er så enstonige. Det Lorca kan, når han er bedst, er at sætte mange ting på spil på én gang og springe mellem det højstemte og det prosaiske, det alvorlige og det grotesk komiske. Disse kærlighedssonetter er så rene i deres klage, at man af og til savner et tonespring.

Digtene er oversat godt og ligefremt af Gerd Schottländer, og de er illustreret af Arne Haugen Sørensen. Illustrationerne er meget forskelligartede i deres udtryk, men de fanger hver især sider af Lorcas digning: det sanselige nærvær, den tyste udsathed, de indre dæmoner, der slider i digteren. Arne Haugen kender sin Lorca og rammer flot Lorcas univers - måske fordi det også går godt i spænd med hans eget kunstneriske univers. Han rammer dog bredere end sonetterne - der er illustrationer til hele Lorcas produktion i denne lille bog. Og det er endnu en grund til at erhverve sig denne lille bibliofile perle fra Brøndum.
 

tilbage til aktuelt | aktuelt-arkivv | omtalt 30/6/00

Federico García Lorca: Sonetter om den mørke kærlighed. Tosproget. Oversat af Gerd Schottländer. 58 s., 150 kr.