Poesi i bevægelse. Postkort af Lars Rank med digt af Carsten René Nielsen fra Cirkler (Borgen 1998).

Først lader Muniam Alfaker og projektet Kærlighedskort i april i år 55 danske forfattere skrive nye kærlighedsdigtere direkte stilet mod caféernes postkortstativer i designeren Claus Fengers grafiske bearbejdning. Og så lader Litteraturen på Scenen i maj billedkunstneren Lars Rank dænge Århus til med digte på postkort, i busserne, i biografen og på to udstillinger.

Begge projekters formål er naturligvis at udbrede lyrikken uden for dens vante, boglige rammer, i tråd med for eksempel gruppen BizArts Trafiklyrik- og Gadetegn-projekter i begyndelsen af 90’erne med henholdsvis busskilte og billboards, Lyrik til Tiden under Kulturby 96 (og Afsnit Ps poesiplakater og -kort i 1997), for ikke at nævne undergrundsbanerne i bl.a. London og Paris, der i mange år har givet poesien sit eget lille hjørne i det underjordiske gadebillede.

Men udover at ville "synliggøre poesien i dagliglivet", "hvor mennesker mødes, betragter hinanden og taler sammen", ønsker Muniam Alfaker i lige så høj grad at bringe kærligheden på dagsordenen - digtet som kærlighedens sprog, og digtpostkortet som kærlighedsbillet. Et tema, som digterne har grebet an fra utallige vinkler, fra det vrængende til det smægtende, ironisk, konkretistisk, konventionelt eller patetisk.

Kærlighedskort. Postkort af Claus Fenger, digt af Pia Tafdrup.

Kærlighedskort. Postkort af Claus Fenger, digt af Peter Poulsen. Se hele serien her.

"Kærligheden er kommet til kort", som Niels Barfoed skriver. Og: "Hvis dette er et kærlighedsdigt/er jeg din elskede nu" - titlen på Viggo Madsens bidrag. Flere har grebet til haikuet, og det mest spændende ved dette projekts eksperiment er vel at se, hvordan så mange forskellige kunstnere angriber kortformen (ja, undskyld), samt den måske lige lovlig rosenduftende invitation. At kunne holde viften af digte - og digtsyn - i hånden.

Den grafiske bearbejdning har således også fingeraftrykket som gennemgående element, en illustration, der ikke illustrerer digtet, højst temaet og postkortsituationen (ens egne fedtfingre på det lakerede kort), og det er rart. Men nogen klar linje i typografien er der ikke, og heller ikke den store stillingtagen til stoffet: kun på få kort griber form og indhold sammen. Til gengæld træder ordene klart og læsbart frem: det er dem, der har hovedrollen.

Lars Ranks otte kort til Poesi i Bevægelse er en billedkunstners bud på otte forskellige, allerede publicerede digte af optrædende under Poesi Festival 2000. Otte vidt forskellige løsninger på sammenstillingen af ord/billede - med svingende læsbarhed, hvilket ikke nødvendigvis er uden pointe.

Poesi i Bevægelse. Digt af Peter Laugesen fra Kragetæer (Borgen 1995). Kort Lars Rank.

Pia Juul-digtet "Min onkel Hector sagde..." spiller sammen med to andre visuelle lag - et ornamentalt og et fotografisk - og glider i ét med en bagvedliggende bygning, som om man læste ordene på et rullegardin - fra en drøm ud mod en lige så drømmeagtig virkelighed. Imens Peter Laugesens "Jeg ville så gerne/stå som et træ" er druknedøden nær i to spejlende billeder af Århus Havn med overlappende bøgeblade: orange matrixbogstaver, der også indholdsmæssigt overlapper med billedsiden.

Søren Ulrik Thomsens digt "I kurvestolen, i vintersolen" får omvendt lov at stå helt nøgent og højtideligt på siden i den opslåede bog uden forstyrrende elementer. En kommentar til teksten eller et krav fra forfatteren? I al fald stik mod projektets programerklæring om at "smide poesien ud af bøgerne". Og ikke desto mindre næsten seriens sikreste kort...

Lars Ranks arbejde er måske mest spændende, fordi det prøver næsten samtlige strategier af - fra den direkte redundante illustration til den totale afgrund imellem ord og billede, fra nøgenhed til syv lag tøj i sommervarmen. Som sådan bliver kortene lærerige at have på hånden.

Når et digt handler om en suppe "så klar, at man kan se til Malmø igennem den!" (Eske K. Mathiesen), og det bagvedliggende billede netop rummer en udsigt (om så den må være til Risskov), så vinder man for eksempel ikke så meget ved dette møde. Når derimod en tekst (af Carsten René Nielsen) om nedgravede elefanter i Tanzania står skrevet på en himmel set, som om man lå på parkeringspladsen uden for SuperBrugsen, så åbner der sig alligevel et rum over én. Der kan bringe poesien i bevægelse.

Se mere om Poesi i bevægelse og Poesi Festival 2000 hos Litteraturen på Scenen. Samtlige Kærlighedskort kan ses her på afsnitp.dk, og selve digtene er også udgivet i bogform på Forlaget politisk revy (64 sider, 98 kr.).

tilbage til aktuelt | aktuelt-arkiv | omtalt 15/5/00