Laurie Anderson:
Puppet Motel

- et laboratorium for den digitale kultur

Kulturministeriets arbejdsgruppe omkring "Kunsten i Netværkssamfundet", med Lone Dybkjær i spidsen, indkaldte i foråret 2001 en række sagkyndige til at bidrage med hvert deres indlæg i debatten. Søren Pold, ph.d., adjunkt på Litteraturhistorie/ Multimedieuddannelsen, Århus Universitet, var blandt de indkaldte på litteraturområdet. Vi bringer her hans indlæg. Den foreløbige redegørelse blev offentliggjort udelukkende i elektronisk form 12/7 og vil blive opfulgt af et lukket debatmøde 28/8, hvorefter arbejdsgruppen fremlægger sin endelige rapport.

Det skift fra analogt til digitalt, som præger vores samfund, diskuteres oftest i teknologiske termer: nye teknologier, hurtigere netværk, effektivisering af arbejdsgange koblet med en snigende bekymring for overvågning og betalingssikkerhed på nettet. Men digitale netværkssamfund handler langt fra kun om teknologi, men også om nye kulturelle former, nye former for kunst, litteratur og kommunikation. Faktisk kunne man overveje, om ikke den kulturelle digitale revolution er mindst lige så vigtig som den teknologiske, fordi uden indhold, uden noget til at udfylde de nye digitale former og give dem betydning, vil de selvsagt være betydningsløse og dermed heller ikke slå an hverken kulturelt eller økonomisk. Digitaliseringen af samfundet kan ikke gennemføres udelukkende med blik på teknologi, funktioner og effektivisering - der er en vigtig kulturel dimension, der handler om erkendelse af de nye former og udvikling af deres betydning. Således fungerer kunstneriske tilgange til teknologien ofte innovativt - specielt når det drejer sig om teknologier, man i udgangspunktet ikke helt ved, hvad man kan bruge til, som det for eksempel har været tilfældet med den personlige computer, med Internettet og nu også med de nye mobile teknologier, augmented reality, pervasive computing. Computeren vil også fremover fortsætte sin udbredelse i vores virkelighed, kontoret vil ikke længere være dens vigtigste hjemsted, men den vil brede sig i hjemmet, i det offentlige rum og dermed i kulturens sfærer, hvorfor det er vigtigt - også fra et erhvervssynspunkt - at forstå computeren kulturelt. Et visionært og innovativt erhvervsliv får vi ikke uden et visionært kulturliv og kunstnerisk kreativitet.

Digital kunst og litteratur kan hjælpe os til at udtrykke og forstå det digitale netværkssamfund. Den digitale litteratur bringer den menneskelige læsning og erkendelse i nærkontakt med teknologiens former. Derfor er digital litteratur og kunst vigtig og må støttes for at skabe kulturel indsigt som modvægt til overfladiske forståelser af teknologien. Hvis vi skal være verdens bedste IT-samfund, drejer det sig langt fra kun om hastigheden på bredbåndsnettet.

Digital kunst og litteratur kan hjælpe os til at udtrykke og forstå det digitale netværkssamfund. Den digitale litteratur bringer den menneskelige læsning og erkendelse i nærkontakt med teknologiens former.

0100101110101101.org: biennale.py, Venedig Biennalen 2001

Hvad er digital litteratur?

For at få øje på en nyskabende digital litteratur er det nødvendigt ikke at hænge alt for fast i et traditionelt litteratursyn. I stedet for at spørge om 'det nu skal være litteratur', når vi kigger os omkring på nettet, må vi spørge mere tidssvarende og på højde med teknologien om, hvad litteratur er nu? I stedet for at være traditionelle i vores tilgang, må vi vove at sætte traditionen på spil i forhold til digital litteratur - ikke for at sætte traditionen over styr, men for at reaktualisere den og gøre den tidssvarende, for at læse den med nutidige briller.

Grundlæggende for mit begreb om digital litteratur er, at jeg (i forlængelse af medieteoretikere som Niels Ole Finnemann, Walter J. Ong og Hartmut Winkler) betragter computeren som en skrivemaskine i bogstaveligste forstand. En maskine, man kan skrive på og med, som er bygget op af skrift, og som tilmed gør skriften maskinel virksom. Den digitale litteratur er, bredt forstået, det, som skriver med computeren og beskæftiger sig med at gøre computeren, samt de digitale virkeligheder, den skaber, læselig. Det er en litteratur, der altså bruger den digitale skrift, de digitale former i sine litterære eksperimenter for at finde ud af, hvad og hvordan de betyder, for at synliggøre dem og dermed hjælpe os til at læse den digitale medievirkelighed. (Her har en digital litteratur en kritisk erkendelsesmæssig funktion i forhold til de interfaces, som primært forsøger at skjule computerens former bag en velkendt metafor!)

At computeren er en skriftteknologi betyder ikke kun, at den i en eller anden forstand udfordrer bogen, men at den rummer et enormt potentiale for digital litteratur. Ted Nelson, opfinderen af begrebet hypertekst kalder simpelthen computeren for en "litterær maskine", og hypertekst-teoretikeren og forfatteren Stuart Moulthrop ser blandt andet computeren som "the end of the death of literature". Computeren vil nok føre til en gradvis (omend formodentlig langtfra total) udskiftning af bogen med skærmen, men det er ikke en tv-skærm eller den analoge billedskærm, som i det sidste århundrede ifølge nogle har truet den litterære kultur.

Grundlæggende for mit begreb om digital litteratur er, at jeg betragter computeren som en skrivemaskine i bogstaveligste forstand.

Ikke mindst Internettet kan betragtes som et folkeligt gennembrud for computeren som skrivemaskine. Internettet er vidt udbredt, er forholdsvist lettilgængeligt, billigt og lavteknologisk, ikke mindst sammenlignet med for eksempel VR-teknologier, og resultatet er også allerede nu et boom for nye litterære og kunstneriske udtryk. Fra computerspil og hele kulturen omkring dem over generative tekstmaskiner til hypertekst, netkunst og multimedial litteratur (visuel poesi, interaktive fortællinger, lydkunst), på cd-rommer fra Deadline Multimedia og Lydtidsskriftet Van Gogh og på websider som afsnitp.dk, n2art, poesi.dk, webmuseum.dk, John Cayleys Shadoof, Electronic Literature Organisation, Hypertext Kitchen og talrige andre steder. Steder, hvor der både skrives kreativt på skærmen og bag den i computerkoden - hvor de forskellige skriftlige lag i computerens kode og interface inspirerer hinanden, og hvor de digitale former breder sig ud igennem interfacet ud i kulturen, samfundet og virkeligheden - naturligvis også ud i den litteratur, der beholder bogformen.

Digital litteratur er altså hele dette brede felt, som eksperimenterer med, hvad den digitale teknologi betyder, som gennem sine egne litterære formelle eksperimenter formulerer hvordan den digitale teknologi bliver betydende. Digital litteratur er således et laboratorium for den kulturelle betydning af digital teknologi. I den digitallitterære horisont aner man, som argumenteret for af den tyske litterat Florian Cramer, nye kollektive og netbaserede tekstformer, der har rod i at betragte computeren som skrivemaskine og computerens kode som tekst - jeg tænker her på open source bevægelsen, der argumenterer for, at kildekoden må være tilgængelig og modificerbar, og at software dermed skal bevare og dyrke sin tekstlige side. (Et eksempel på en sådan potentiel litteratur, er den italienske kunstnergruppe 0100101110101101.org's projekt 'life sharing', hvor de giver fri adgang til deres Linux computer på nettet ud fra en idé om, at computeren er et dynamisk arkiv over brugerens hjerne eller en ny slags selvbiografi. Man kan blandt andet læse deres elektroniske post, deres projekter etc.)

Det er vigtigt, at man ikke anlægger et konservativt litteratursyn, som tager udgangspunkt i den traditionelle litteraturs former og økonomi, og dermed overser, hvordan litteraturens nye former spiller sammen med de kulturelle og økonomiske forandringer i netværkssamfundet. Det er for eksempel vigtigt, at man ikke i en bestræbelse på at sikre traditionelle forfatterrettigheder og forlagsindtjening spænder ben for en digital litterær økologi, der er afhængig af læselighed og adgang til det digitale. En digital litteratur, hvor det litterære delvist foregår i computerkoden, og hvor der er brug for fortsat at kunne citere, plagiere, modificere og arbejde intertekstuelt, som god litteratur altid har gjort, uden at komme i strid med de alt for stramme digitale patenter og rettigheder. I stedet bør man sikre at vi også i netværkssamfundet vil have en levende digital kultur, der, som forfatterne tidligere i oplysningstidens litterære kultur, vil være med til at udvikle og beskytte andre og for en bredere kultur vigtigere rettigheder end copyright - for eksempel digital ytringsfrihed og åbenhed.

John Cayley:
Speaking Clock

0100101110101101.org:
life sharing (udsnit)

Det er for eksempel vigtigt, at man ikke i en bestræbelse på at sikre traditionelle forfatterrettigheder og forlagsindtjening spænder ben for en digital litterær økologi, der er afhængig af læselighed og adgang til det digitale.

Web Stalker

Støtteformer

Opgaven for Kulturministeriet er at sørge for, at den levende litterære kultur flytter med i et digitalt netværkssamfund. At bringe det litterære, kunstneriske og kulturelle mere på banen, når der diskuteres IT-samfund - at støtte og synliggøre et litterært perspektiv.

Det er stadig ikke entydigt, hvordan man kan skabe en velfungerende markedsøkonomi på nettet, selvom såvel kunstneriske, forlagsmæssige som teknologiske forsøg bør følges opmærksomt (jeg tænker her på kunstnergrupper som Etoys delvist ironiske forsøg på at drive en virksomhed og markedsføre sig selv, on-line gallerier, e-forlag og print-on-demand, micropayments - man kunne evt. fremme sådanne forsøg ved at støtte dem og støtte forskning i dem). Derfor er udviklingsfonde, tidsskriftstøtte og arbejdslegater fortsat vigtige, da digital litteratur ofte er genrebrydende, og derfor har svært ved at komme i betragtning i forhold til de traditionelle kunstfonde (som dog også bør være åbne!). Derudover bør staten løfte sin public service forpligtelse på nettet, ligesom der har været tradition for på radio/tv området, og bibliotekerne bør tage feltet seriøst og bruge penge på at formidle nyskabende digital litteratur i stedet for e-bøger. Endelig er undervisning og forskning vigtig inden for humanistiske og æstetiske områder for generelt at højne bevidstheden om digital kultur. Det æstetiske felt er vigtigt som en måde gennem digital kunst og litteratur at diskutere digital kultur på inden for folkeoplysning og undervisning; på universiteter, højskoler og i gymnasier og folkeskolernes litteratur- og kunstundervisning. Naturligvis bør det offentlige betale for dets brug af den digitale litteratur i disse sammenhænge.

Opgaven er altså at få den litterære kultur med ind i det digitale netværkssamfund. Dermed vil den kunne bidrage til udviklingen af en digital kultur og vil, som kunst og litteratur hidtil har gjort det, kunne fungere som en måde at diskutere og erkende virkeligheden. Ideelt set burde man vel medtænke og betænke nettets kunst og litteratur, når man graver kabler ned og bygger netværksamfundets virtuelle rum på samme måde, som man betænker kunsten og arkitekturen, når man bygger virkelighedens bygninger og byrum. I hvert fald får vi aldrig skabt verdens bedste IT-samfund uden digital kunst og litteratur - uden at medtænke den kulturelle side af skiftet fra analogt til digitalt.

læs redegørelsen og deltag i debatten hos Kulturministeriet

se også afsnitp.dk's on off - netkunst online og på tryk

og læs Søndag Aftens e-litteraturtema juli 2001

tilbage til aktuelt | aktuelt-arkiv | 4/8/01

etoy