 | ||||||||
 |  | |||||||
 | ||||||||
 | | | | | | | | |
 | ||||||
 | ||||||
- en tekst til udstillingen | ||||||
| | | | | | |
Projektets titel "Geist" spiller på ordet "ånd" i flere henseender. ZEITGEIST. Man finder her en del af tidsånden repræsenteret ved henholdsvis det minimalistiske maleri og snapshotfotografiet. Hultenbergs malerier udsletter nærmest grænsen mellem maleriet og diagrammet/det visuelle tegn (ikke mindst, når de gengives i cyberspace, hvor den stoflige dimension ikke spiller ind). Men samtidig kappes forbindelsen til den indholdsside, der i diagrammet er dets vigtigste, ja, ofte eneste funktion det bliver om ikke tomt, så i hvert fald svært afkodeligt. En anden del af tidsånden er snapshotfotografiet (i farve) som især Wolfgang Tillmans i 1990’erne blev den vigtigste eksponent for. Handbergs sort-hvide fotografier er mindre skønne i traditionel forstand, ikke nødvendigvis mindre æstetiske, men mindre æsteticerede: Nøgterne registreringer i natten som blitzlyset forvrænger. (For)skudt fra hoften. Natten bliver oplyst, forsvinder og fastholdes på en og samme gang. Man ser planter og hvide havestole af plastic. Der insisteres på det umenneskelige, det banale, det uafkodelige. | ||||
Kristofer Hultenberg (maleri) + udstilling >> | ||||
| | | | |
| ||||||||||||||||||||
POLTERGEIST. Det er her den onde ånd, poltergeisten og spøgelset kommer ind. Fotografierne er taget på en nattevandring i Indien. Men selv uden denne oplysning er der en småuhyggelig stemning over dem til trods for deres nøgternhed (men netop nøgternheden kan være brutal: En af de mest skræmmende fotobøger er således det retsmedicinske billedkatalog, der blottet for enhver form for æsteticering registrerer den druknede, den hængte, fulderikken på bagtrappen med den smadrede hjerneskal). Natten slører dagens kendsgerninger og trygge verden. Man er ude, ikke hjemme, det er unheimlich. GEIST. Forstået som den ånd (rationalitet, kreativitet, whatever) der afkoder værkerne og analyserer værkernes samspil. Samspillet er centralt i og med, at både malerierne og fotografierne nedtoner det enkelte kunstværks indholdsside til fordel for det samlede værk. Ved en nærmere betragtning går de samme former igen. Hultenbergs malerier er da også malet som et svar på Handbergs fotografier. Malerier og fotografierne skal i dén forstand opfattes ét værk. Her er det op til betragteren selv at skabe forbindelserne mellem de genreforskellige enkeltværker. Gennem sammenstillingen markeres en sammenhæng, som dog ikke ekspliciteres. Spillet er frit. Den tyske kunstner Gerhard Richter, der har haft fingrene i både fotografi og maleri, udtalte for nylig i et interview, at billeders fascinationskraft er betinget af en lighed. Betragterens blik er en søgen efter ligheder (eller ensartethed, "Ähnlichkeit") mellem det, der foregår i betragterens hoved og det, der sker foran betragterens øjne. "Womit hat das zu tun?", spørger Richter. Hvilke forbindelser er der? Det er denne lighed mellem værkerne indbyrdes og mellem værket og betragteren, der er det essentielle i Geist. En fjerde ånd kunne desuden være projektets fysiske rammer, der, efter i en kortere periode at have været udstillet på et galleri i København, nu har søgt tilflugt i det digitale, det virtuelle, hvor det genopstår under andre forhold og betingelser, men betinget af samme betydningsmæssige uro. | ||||||||||||||||||||
| | | | | ||||||||||||||||
Fotos fra udstillingen i Copenhagen Project Room, Rørholmsgade, august 2002 | ||||
 | ||||
| | | | |
udstilling >>
aktuelt | aktuelt-arkiv | indeks | 26/9/02 | ||
| | |