Disse tvetydigheder, unødvendigheder og dunkelheder minder om dem som doktor Franz Kuhn tillægger en vis kinesisk encyklopædi med titlen De velgørende kundskabers himmelske emporium. På dens usandsynlige sider kan man læse, at dyrene opdeles i dem der (a) tilhører kejseren, (b) de balsamerede, (c) de dresserede, (d) pattegrise, (e) havfruer, (f) fabeldyr, (g) løse hunde, (h) dem som er inkluderet i denne klassifikation, (i) dem der skælver som om de var gale, (j) dem som findes i store mængder, (k) dem som er malet med en ganske fin kamelhårspensel, (l) etcetera, (m) dem som lige har slået vasen itu, (n) dem som på afstand ligner fluer. Det Bibliografiske Institut i Bruxelles dyrker også kaos: Det har inddelt universet i 1000 underkategorier, hvoraf nummer 262 angår Paven, nummer 282 angår den romersk-katolske kirke; nummer 263 Herrens Dag; nummer 268 søndagsskolerne; nummer 298 mormonerne og nummer 294 brahmanisme, buddhismen, shintoismen og taoismen. Det fraskriver sig ikke heterogene underinddelinger, for eksempel nummer 179: "Grusomhed mod dyrene. Beskyttelse af dyr. Duellen og selvmordet set fra et moralsk synspunkt. Forskellige laster og defekter. Forskellige dyder og fortrin".

Fra novellen "John Wilkins analytiske sprog", fra Otras inquisiciones (1952) oversat af Morten Søndergaard

Overalt i Borges' forfatterskab findes lister - lister, kataloger og kategorier, som på foruroligende vis rokker ved grænserne for, hvad det vil sige at liste, katalogisere og kategorisere. Lad os derfor et øjeblik se nærmere på listen. Fælles for listerne er, at de optræder lige før eller lige efter Begivenheden i teksten. Det oprejste syntagme forvandles til et liggende paradigme, når fortællingen skifter modus. Også i digtene findes lister, ja, nogle af disse er rene listedigte: f.eks. "Inventario", "Otro poema de los dones", "Cosas", "Poema de la cantidad". Når Borges kan lade et helt digt udgøre af en liste, er det en understregning af listens poetiske effekt - jvf. Roman Jakobsons definition af det poetiske. Jakobsons berømte definition lyder: "den poetiske funktion projicerer ækvivalensprincippet fra selektionsaksen over på kombinationsaksen" - listen i novellen El Aleph kan læses som et digt, der på tilsvarende måde projicerer et paradigme over på et syntagme. En liste samler uforenelige elementer til et provisorisk hele. Den poetiske effekt i en sådan "conglobation" opstår, fordi der hele tiden "hoppes"; der opstår både tidslig og betydningsmæssig ellipse. Alephen opleves i "ese instante gigantesco" hvorimod en oplæsning af "Borges"-listen tager adskillige minutter. Det betyder, at fortælletiden er længere end den fortalte tid. Borges vælger listen som et forsøg på at gribe en anden tidmodus; springene understreger med den stokastiske arbitrarietet, at et eksakt kaos ikke kan underlægges en diskret orden. Hvert spring kaster læseren ud i en lille ekstase, en permanent ellipse, idet der springes mellem listens parallelt opstillede kæde af ord. Grammatikken betegner dette fænomen zeugma [1] og det enkelte led, der således knyttes til det andet, kaldes synezeugmenon. Salmonsens Leksikon tilføjer: "En slags Modsætning til Z. er Hypozeuxis, Forbindelser af sideordnede fuldstændige Sætninger, især Smaasætninger: "Klokken slaar, Tiden gaar, Evigheden forestaar"" [2].

1. Se i øvrigt også side 41 i Rosmarie Waldrops Grunden er den eneste figur (1997)

2. Se Salmonsens Leksikon, opslaget Zeugma ved Otto Jespersen

tidligere bidrag | aktuelt | 20/1/04