(foto: Frank Sebastian Hansen)

I august måned udkom Hans Holten Hansens (f. 1966) anden digtsamling, Omslag.

Som i digterens første samling, Inkognito, fra 1997 er det stadig sproget, der er hovedperson og omdrejningspunkt i Holten Hansens poesi. Det er de små ændringer, som i og med repetitionen sætter tekstens og ordenes egen betydning på spil - som her i åbningsdigtet "At ta sig af hverdage", hvor digtets ærinde allerede antydes i titlen:

Det er skide godt det er der
___det skide gamle lorteliv
slet ikke skidt nok
___til at ta det af sig

Hvor Inkognito brillerede med sin stilrenhed og ordknappe præcision, viser forfatteren i Omslag sin evne til også at inddrage verden uden for sproget i sine tekster. Læseren kommer både med rockbandet på turné, til steder så forskellige som Vejle og Lyon, men bliver alligevel trygt hjulpet i havn, tilbage til Sproget - et sted, der til tider dvæles lige lovlig meget ved.

Mest legende, grænsende til det irriterende, er digtet "Jeg står alligevel af i Roskilde", hvor forfatteren i en nærsynet poetisk dialog med læseren afsøger sprogets grænser i og uden for papiret:

Så linjen pludselig knæk-
ker på de mest tåbe-
lige stede-
r

for til sidst af spørge:

Hvad siger du?
Skal jeg holde mund?
Eller ord?

Samme ordleg opstår i en mere raffineret form i titeldigtet, der begynder med et næsten poetologisk udsagn:

Og så fandt jeg mig selv
i en lige linje
og var ved at brække

den
og gjorde det og blev på stedet
til en anden

Ordspillene er både veloplagte og underfundige, men man ender uundgåeligt med at spørge sig selv, om de er tilstrækkeligt indholdsrige til at bære samlingen i det omfang, der lægges op til.

Så hellere det lange prosaiske digt "Per Definition", hvor læseren følger vagabondens korte udflugt med godstoget. Her forenes den lyriske stemme langsomt med vagabondfiguren, der efterhånden som fortællingen skrider frem langsomt og messende glider sammen med Hollywood-klichéen om bumsen på godstoget, alt imens sproget langsomt, nærmest ubemærket, nedbrydes for så til sidst at genopstå med nye og overraskende betydninger. Det er i den slags tekster, forfatteren demonstrerer sin evne til at pille ved de sproglige mindstebestandele og lade dem indgå i nye sammenhænge for på den måde at lade de skrevne ord pege på deres egen relativitet.

Hans Holten Hansen: Omslag. Samleren, 52 sider, 148 kr.

tilbage til aktuelt | aktuelt-arkiv | anmeldt 6/9/00