"Det må starte i mørket, i et klaustrofobisk rum." Sådan åbner Thomas Thøfner i bogen 'det synkrone' og fortæller dermed hvordan enhver skabelsesproces nødvendigvis må tage afsæt. Sproget og fotografiets mission bliver sidestillet, men har hver sin side af lys og mørke i sine hænder. Sorte bogstaver der binder tomrummet sammen på det hvide papir. Flashen fra kameraet, der i glimt udrydder mørket og fastholder, hvad der måtte være derude. Negativ/positiv, den ene del forudsætter den anden i det synkrone laboratorium. | ||
Teksterne og billederne kredser om opvågningen i seks serier. "Det er ligesom at vågne op fra en drøm til en drøm," står der et sted, og det er i denne slags sætninger, at teksten fungerer bedst, som poesi betragtet, for det er her, den står åben og kan fyldes ud af læseren selv. Nogle steder er det, som om at Thøfner ikke har kunnet stå for fristelsen til at endevende fascinationen af drøm/virkelighed temaet, hvilket munder ud i en dunkel mumlen af svævende filosofisk karakter. Dette er uden tvivl pointen med digtene og er derfor et spørgsmål om smag. Jeg benægter ikke de lyse øjeblikke, men føler samtidig, at ordene flere steder forgriber sig på sig selv, og billederne. Billederne har en sanselig, men samtidig nøgen og direkte kvalitet. De ér virkelig som syn mellem drøm og virkelighed. Flashen tænder mørket op i glimt og man tænker: Nå, er det hér jeg er - og sekundet efter er man omsluttet igen, imens man spørger sig selv, hvad man så, om man i det hele taget så noget? Fugle i sneen, villahaver, legepladser, buske, socialt boligbyggeri og eksotisk natur. Kompleksiteten i det værende, der i visse øjeblikke insisterer på opmærksomhed. Det virkelige svære i et værk, hvor man kombinerer fotos og digte, er at få tekst og billeder til at stå, uden at de suger værdien ud af hinanden. Den rigtige blanding af ingredienserne er, for mig at se, stadigvæk ukendt. Men når det er sagt, vil jeg skynde mig at tilføje, at 'det synkrone' er et af de bedre forsøg. Bogen har i sine bedste øjeblikke en stille suggestiv kraft som i de viste eksempler, der begge er hentet fra serien 'stase'. | ||
det synkrone Se et udvalg af billederne og | ||||
tilbage til aktuelt | aktuelt-arkiv | anmeldt 6/9/00 | ||