At den indledende oprydning kun var toppen af isbjerget kunne fotografen Claus Handberg Christensen og jeg ved selvsyn konstatere, da vi i starten af september tog ned for at se de tilsyneladende tomme lokaler. Især kælderen var stadig et ufremkommeligt virvar af de stabler og reolrækker, der tilsammen udgør et hypnotiserende univers af hengemt og uoverskuelig viden. Alligevel er kontrasten tydelig. Når dørene til det gamle antikvariat slås op i starten af oktober, venter der københavnerne et anderledes og mere gæstfrit syn. Bøgerne i butikslokalet er støvsuget og alfabetiseret, lokalerne er lyse og venlige, men under gulvbrædderne venter stadig den største del af oprydningsarbejdet: de utallige avispapirspakker med bøger, som den utrættelige Aksel Christiansen gennem 46 år møjsommeligt pakkede og stablede efter ordre fra den knarvorne Nørballe. | ||