Tristan Tzara: Calligramme
(fra Oeuvres complètes,
bd. 1, 1912-1924, gengivet i
Den blå Port 52).

For dit helbreds skyld, læs det, dobbeltdørene, de røde planker ind til eremitagen og brunstpladserne, de to blå porte og skynd dig ind i boghandlerens glaskarussel, og hvor mange kan der mon være der? For det er slik, er det, hjortemørt litteraturslik med tæmmede brøl og velgørende genkendelse, og de er der alle sammen og oven i købet to gange. I nr. 52, det røde, møder redaktionen Henry i duellen atjys, Søndergaard og Thøfner kører racebane og fletter ind og ud, på vej til poesien, Tzaras kalligram fører allevegne hen og er slet ikke som dobbeltopslagets flapse-ud-figur, hvor man folder hjørnerne op og læser beskeden fra 1300-tallet. Christina Hesselholt gemmer kød under sengen, og Majken Johansson var uhälsam i psyken, men medlem af Frelsens Hær. Og hvad skal der blive af avantgarden, denne gang, når modsproget bliver overhalet af en hul Milosevic, og tænk, hvor er de alvorlige oppe i Norge. Og Durs Grünbein og Benjamin og Derrida og de Man - dialogen med andre tider, aktualisering og dedikeret skriven den anden videre og i råbeafstand af videnskaben. Hvad er en yippie, og hvor kom de sølvskeer fra? Ordene maler i Schuberts mølle og die Lieder, de ligger der endnu, i en luftspejling ud mod Sundet: PSYLLOER!

læs også om Den blå Port nr. 51

Den Blå Port nr. 51 og 52/2000, udgivet som eksperimenterende dobbeltnummer. Redaktion Mette Moestrup og Niels Lyngsø. Løssalg 98 kr. pr. nr., abonnement for fire numre 320 kr., tegnes hos alle boghandlere eller hos Forlaget Rhodos.

 

tilbage til aktuelt | aktuelt-arkiv | omtalt 2/10/00