Literarischer Himmel / Planeten. Kunstverein Freiburg im Marienbad, 1999. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Peter Wüthrich har siden 1987 endevendt antikforretninger og loppemarkeder på jagt efter små møbeldele, flasker, kalendere, elementer fra brætspil, skohylder og sidst men ikke mindst bøger. I begyndelsen var der tale om almindelig manisk samletrang, men tilstedeværelsen af disse indsamlede effekter i Peter Wüthrichs sfære medførte ifølge ham selv en rastløshed, som opfordrede og stimulerede ham til siden 1989 at transformere objekterne til kuriøse, humoristiske og absurde objets d'art. Siden begyndelsen af 90'erne har Peter Wüthrichs kunst udelukkende handlet om og bestået af bøger. I utallige kunstneriske undersøgelser, fra vægmontager til installationer, fotografier og film, har han kommenteret den mere obskure side af bogens væsen. Han fremhæver bogens personlighed, ser bøger som selvstændige væsener, der kan holde på hemmeligheder og velvilligt transformeres til andre virkelighedsformer. Uanset hvordan Peter Wüthrich anvender bogen, giver han udtryk for en besat længsel efter 'ikke at tage verden bogstaveligt', men at gøre den til genstand for en forandrende fantasi, inden for hvis ofte manglende rammer, ting bliver illustrationer af sig selv og derfor billeder af deres egne uendelige muligheder. Peter Wüthrichs univers er en romantikers vision. En kunstner, som ikke frygter konfrontationen med livet i nutidens udfordringer. På overraskende vis illustrerer han, hvordan vores fantasi kan være det perfekte frihedsgivende apparat. | ||
Imago. Fotoserie, hvert billede 49,5 x 69,5 cm, 1998 | ||||
Peter Wüthrich deltager på udstillingen Good Luck for You (indtil 7. oktober) på Transmission Gallery, 28 King Street i Glasgow.
tilbage til aktuelt | aktuelt-arkiv | omtalt 2/10/00 | ||