| Det var ikke nogen nem opgave at kåre årets p. Hvordan måle Camilla Hedegaard Møllers knitrende p-landskab med Tatiana Maria Lunds natur-p og Ole Schou Hansens vanvittige Pytmand? Som at sammenligne æbler med bananer. De 8 p'er var nomineret ud fra vidt forskellige kriterier. Til sidst lykkedes det juryen at lokalisere tre gennemgående kriterier: at spotte et p, at skabe et p, det organiske p. Og med ét forsvandt al tvivl som dug fra solen: på Afsnit P er vi - og har altid været - forelsket i det p, der er fanget i farten. Det mindst ventede p. Afgørelsen faldt derfor for på p nr. 509 - et Rør ved mig-P med Lecia og Lucienne, set på DR2 af Ole Schou Hansen. Det er bare et godt billede, bum: alene farveholdningen og cirkelkompositionen (vi ligefrem suges ind i p'ets mørke skød). Og 70'er-nostalgien går lige i hjertet: den kornede billedkvalitet, sangerinderne som sci-fi-barbies, mængden af håndtegn, og ja, man brugte jo ledninger dengang. Dette p bygger bro mellem generationer! Men først og fremmest: dette helt unikke p er kun foran os, fordi parkørens reaktionsevne er lynhurtig, fordi han øjensynligt lever med et kamera i hånden (det gør de færreste, når de ser tv), fordi han er besat af en ond p-ånd, der får ham til at se p'er alle vegne. Ole Schou Hansens vinder-p er et vaskeægte pop-p, der får os til at føle, at vi lever. Det er dæl'me godt set. | |
