- litterær performance på Rotundan i Stockholm
 

Kunstneren Elin Strand har inviteret 18 unge forfattere, dramatikere, billedkunstnere, musikere og kulturfolk af forskellig slags til at deltage i projektet Textonika. Et work-in-progress under temaet "Sprogets modstand og kampen med ordene og udtrykket". Her er blandt andre instruktøren Farnaz Arbabi, arkitekt og kønsforsker Emil Brikha, ord- og lydkunstner Marcia Cavalcante, performancekunstner Maya Hald og forfatterparret Anna Hallberg og Jörgen Gassilewski. De to sidste husker stockholmerne måske for deres digtperformance på Magasin 3 forrige sommer - et forsøg på at omsætte litterære tekster rumligt, der nok mærkede lidt til sprogets modstand. Eksperimentet er i hvert fald "ført tilbage" på tryk i det tredobbelte nummer af OEI 15-16-17 og har desuden sat sit spor i Gassilewskis essay Plocka löss (Texst 2004), om forholdet mellem tekst og billedkunst.

Denne januardag deltager de 18 kunstnere i udsmykningen af det nyrenoverede bibliotek på Medborgarplatsen i det centrale Stockholm. Biblioteket skal åbne 26. februar, og til den tid skal facaden være dækket af et 93 kvadratmeter stort tekstbaseret kunstværk. Offentlig udsmykning efter alle kunstens regler.

Selve skabelsesprocessen er en slags stafet, inddelt i intervaller af tyve minutter med tre forskellige stationer. Arbejdet går selvfølgelig på tur. Mens nogle skriver, kan andre notere idéer, læse de foreløbige stumper, falde i dybe tanker og strække sig. Efterhånden som teksterne printes ud, bliver de lagt på et bord, der er inddelt med koordinater og viser værket i sin helhed. De mange forskellige skribenters forskellige stilarter skal trods alt give et mønster til sidst.

Skribenterne er alle imellem 25-35 år og iført årstidens hippeste forskellig-på-den-samme-måde-gevandter. Tilskuerne er vist udelukkende venner, kolleger og journalister - alle påfaldende ens. Indimellem, som eftermiddagen går, stopper en "normal" biblioteksbesøgende op hos instruktør Eva Broberg fra Fylkingen, der udstyret med pærecider og vingummi deler flyers ud og venligt besvarer spørgsmål om arrangementet. På grund af den elektrisk forstærkede tastaturlyd fra de fem bærbare computere er bibliotekets brusen noget højere end normalt. Men bortset fra det, er det en meget forsigtig performance, hvor de medvirkende med deres ergonomisk set meget ukorrekte positurer over de udspredte ark stilfærdigt glider ind og bliver en del af produktet. En slags offentlige deludsmykninger.

"DU HAR IKKE VALGT AT UDSÆTTE DIG FOR DENNE TEKST. GÅ HERFRA", begynder en tekst, der skarpt kritiserer netop denne slags ambitiøse, offentlige poesi. Teksten afsluttes med navnet "Jenny Holzer", og der er da heller ikke langt fra tekststumpen til den amerikanske konceptkunstners egne eksempler på "offentlig poesi" - de såkaldte "truisms" for eksempel. Men der er måske alligevel den korrekte dosis "tenderness" til forskel...

Teksterne - udgangspunkter, svar og fortsættelser - væves sammen, efterhånden som de bliver færdige. Nogle begynder at opremse navne på kvindelige forfattere - Virginia Woolf og Sylvia Plath blandt andet - hvilket andre tilsyneladende bliver provokeret af. I det hele taget er mange af teksterne gennemsyret af kønsdebat, og meget passende lister initiativtager Strand rundt i en rød t-shirt med kvindernes knyttede næve på. En af kunstnerne efterlyser "det perfekte rum" og foreslår selv "galleriet". En anden priser højlydt sin "marinerede overlæbe" og gentager temaet i adskillige tekster. Ikke alle indslag fungerer lige godt, men en rasende dialog mellem Gogols Kappen og skribentens egen frakke fanger min interesse. Og en deltagers hyldest til egen stangspringsteknik, som hun har lært af sin far og på trods af sine store bryster behersker til fulde, er selvfølgelig ubetalelig.

Størsteparten af de deltagende synes vist netop denne eftermiddag, at det er både svært og kedeligt at skrive. Det meste af tiden går med at beskrive egen påklædning eller at sønderskrive enkeltudtryk til fortvivlelse. Det minder mig lidt om den logbog, vi skulle føre i folkeskolen, hvor lærerne var tilfredse, blot vi skrev

"jegvedikkehvadjegskalskrivejegvedikkehvad
jegskalskrivejegvedikkehvadjegskalskrive".

Netop tvangen, det uinspirerede, er gennemgående i teksterne og udspringer formentlig af begivenhedens overordnede tema, "Sprogets modstand". Men måske også af selve opgaven og selve det at skulle indgå i en offentlig workshop? Værkets samlede sprog er konstrueret og ophobet. På trods af projektets besynderlige udformning - eller måske netop derfor - kan jeg ikke lade være med at glæde mig til at se det færdige resultat i februar på Medborgarplatsen. Offentlig udsmykning... tja.

aktuelt | 8/2/05