Robert Wilson

1. HAVE YOU BEEN HERE BEFORE

2. NO THIS IS THE FIRST TIME

 

"Everything you are thinking is true".

Det var Robert Wilsons afsluttende ord, da han den 26. oktober i år optrådte på Kunstakademiets Arkitektskole, Holmen, i forbindelse med, at han planlægger udstillingen Anna Did Not Come Home That Night på Kunstindustrimuseet og opsætningen Woyzeck på Betty Nansen Teatret, begge til efteråret 2000.

Robert Wilson er en institution og et fænomen inden for moderne billedteater og gælder internationalt som den mest betydelige scenograf efter 2. Verdenskrig.

På Long Island uden for New York har Robert Wilson sit laboratorium Watermill Center, hvor han konstant eksperimenterer med bevægelse, musik, rytmer, stemmer, sprog, lyd og lys.

Som en af de seneste publiceringer kan nævnes

illustrationer i tidsskriftet DOMUS nr. 813, fra marts 1999, hvor teaterstykket Seventy Angels on the Facade blev opført i forbindelse med DOMUS' 70 års jubilæum. Her ses også slægtskabet med bl.a. Peter Greenaway og Hotel Proforma.

I Wilsons arbejder er en mystik forbundet med bogstaverne, og dette kom også frem, da han optrådte på Holmen. Hans inspirationskilde og teaterkarriere skyldes væsentligst mødet med de to drenge, Raymond Andrews og Christopher Knowles, og deres særegne tilgang til verden igennem deres tegninger, ordmønstre

Robert Wilson

og optræden.

Som 26-årig adopterede Robert Wilson den 13-årige døvstumme dreng Raymond Andrews, fordi han i ham ser en skjult intelligens. Nogle år senere tager Wilson også den autistiske dreng Christopher Knowles til sig. Christopher vil ofte optræde med at recitere sine repeterende poetiske tekster i vekselvise tilbagevendinger. Robert Wilson var dybt rørt, da Christopher stod på scenen og gentog ordet "tape recorder" i ti minutter. Robert Wilson siger, det er det smukkeste, han nogensinde har hørt, skønheden i hans

Robert Wilson

stemme var slet ikke til at gengive.

se i øvrigt www.robertwilson.com

tilbage til breve | næste