indlæg med taggen "fortælleformer"


Hvis Adam i stedet havde spist et løg
- David Clark: A is for Apple (2002)


CYF | 13/12/08

Dagens låge er en klassiker. Som aldrig er blevet omtalt på dette site, og det er en fejl der straks må rettes op på.

Canadiske David Clarks A is for Apple er et interaktivt essay fra 2002 om populærkultur, religion, kryptografi og sprogforståelse. I ord, billeder og lyd kredser det om æblet som figur. Som “det ord alfabetet altid begynder med”, i al fald på engelsk, hvor bogstavet A partout er “som i Apple”. Kundskabens frugt, Snehvides, Newtons og Magrittes, såvel som æblet i supermarkedet, der nu om dage (for at leve op til skolebogens billede?) kun fås i tre farver. Og så - i særdeleshed Apple, The Beatles berømte label. Vidste du i øvrigt, at Ringo betyder æble på japansk?

For hvert skærmbillede, som kan udforskes, imens man lytter til teksten, kan man vælge sin vej associativt videre: Fra “The Purloined Letter” til “Cryptography”. Og videre igen fra “Number 9″ til “The White Album” og selveste Gud. Eller det blev i al fald min rute i denne genlæsning. Jeg var spændt på, hvordan det ville se ud her seks år efter, men blev positivt overrasket. Og tænkte endnu engang (som Charlotte Hansen og Karen Wagner gjorde i deres Webessay) på, hvor godt essayet og hypertekstens form dog griber sammen.

A is for Apple holder en smuk balance imellem at give ro til fordybelse og oplevelse og at skabe åbenhed for lystvandring og små åbenbaringer. Det er en ikke-lineær tekst, men den er ikke mere labyrintisk, end at man sagtens kan holde tråden. Og det giver perfekt mening, at stoffet har netop denne form. Ikke mindst fordi værket blandt andet er en kritik af besættelsen af, at alting skal have et udspring: Et kernehus, et adamsprog. En begyndelse og en slutning. Figuren for denne æblefortællings egen form viser sig snarere at være løget med alle dets lag. Og så selvfølgelig Lennons gådefulde Glass Onion. 

“Måske er det derfor, vi græder, når vi skræller et løg: fordi løget er kundskabens sande frugt?” spørger Clark.

Insektsex på mobilen
- Isabella Rossellinis Green Porno


CYF | 8/12/08

Bag dagens låge er der pornofilm. Grøn porno, altså. Og hvis du tror, det bliver mindre kødeligt af det, så tager du … måske ikke helt fejl. Men det bliver ikke nødvendigvis mere kedeligt.

Green Porno er otte minutkorte film af selveste Isabella Rossellini. Filmene havde premiere på sidste Sundance-filmfestival, men er skabt til “den lille skærm” og kan ses på mobiltelefoner i USA, samtidig med at være tilgængelige på nettet på Sundance Channel. Emnet er insekternes forunderlige og fantasifulde “kærlighedsliv”, eller hvad vi nu skal kalde det. “It’s very pornographic”, som Rossellini udtaler i et interview. Hun spiller selv alle dyrene, heriblandt han-knæleren, der får sit hoved bidt af under akten (men fortsætter ufortrødent). Og sitet rummer desuden ekstramateriale som “From behind” og “Tease me”, samt en G-punkt-quiz.

Rossellini siger også, at hun tror, at de nye teknologier skaber et nyt publikum for kortfilmgenren - og at de vil ændre fortælleformerne.