TAP, TYPE, WRITE
af John Maeda,
Digitalogue 1998

Alfabetet må være en af de mest stabile rækkefølger, vi kender, og næst efter talrækken må bogstavrækken være det vigtigste ordningsprincip med ansvar for at verden hænger sammen. I ordene står bogstaverne i en anden orden, og på tastaturet er der en tredje fast bogstavorden. Det er kun en orden, hvis man har lært ti-fingersystemet, og til forskel fra ordenen i alfabetet og i ordene kan man skrive uden at kende tastaturordenen. Men hvis man kender den, er den lige så naturlig som alfabetets, eller næsten endnu mere naturlig, fordi det er fingrene og ikke hjernen, der ved, hvor bogstaverne er. Man behøver ikke synge rækkefølgen for at huske hvor et bogstav er. Man kan diskutere stavemåder, men jeg har aldrig hørt nogen kritisere alfabetet. Engang spekulerede jeg lidt over, hvorfor y ligger så centralt på tastaturet, når det er så sjældent brugt. Men det er længe siden; det var dengang jeg gik til maskinskrivning i niende klasse, og vi sad i fire rækker à fem store elektroniske IBM-maskiner. Siden har jeg stort set ikke lagt mærke til tastaturet, men jeg genopdagede det, da jeg så John Maedas bog og cd-rom TAP, TYPE, WRITE. Den er kommet i 1998 i REACTIVE BOOK SERIES som udgives af det japanske forlag Digitalogue. Bøgerne i serien er små bogværker, som suppleres af elektroniske annekser, single-cd-rommer eller disketter.