Redaktøren ringede ophidset: Slå "vis usynlige" til. Det viste sig, at det han mente var, at teksterne jeg netop havde sendt ham, ikke alle steder var forsynet med tvungent linjebrud, således at de hele tiden gav nye uforudsete..

Jeg slog "vis usynlige" til og en hel masse blev synligt rundt omkring mig: Koder jeg ikke anede eksistensen end sige betydningen af, spøgelser, forlængst forsvundne kuglepenne, gamle kærester, handsker, barndomstraumer, cykler, ambitioner, børn, hunde, skjulte dagsordner, nøgler, you name it. Det var en skræmmende oplevelse. Er vi omgivet af meget vi ikke ser? Jeg slog det usynlige fra igen, men tænkte at sådan en mekanisme undertiden faktisk kan være hensigtsmæssig. Denne vinter kunne jeg godt have brugt "vis usynlige". Det drejer sig om en ret alvorlig sag, der har giver mig alvorlige samvittighedskvaler. For det oliventræ jeg samler på skråningerne - et levn fra 85-vinterens frostkatastrofe - er undertiden bosted for hele kolonier af myrer. Problemet er, at man kan ikke se det udenpå. Først i det øjeblik varmen fra flammerne vækker insekterne inde i veddet, myldrer de frem i titusindvis og tragedien er uundgåelig. De løber omkring på de brændende træstykker med afkom mellem kæberne og intet kan redde dem. Jeg føler mig som tilsynsførende ved et raffineret krematorium. I starten forsøgte jeg forskellige teknikker; bankelyde, sukkervand, ultralyd, men intet hjalp. Nu har jeg resigneret og vender beskæmmet blikket bort, når de sidste fortvivlende forsøg på overlevelse ebber ud og de kogende myrer må overgive sig til deres ubarmhjertige skæbne yderst på en ulmende kævle. Brødebetynget nyder jeg strålevarmen og rister måske et par pølser over de sidste gløder.

I går talte jeg med min ven Digteren. Han fortalte, at han har en engel der volder en del problemer. Den bor i hans vindueskarm og er kun en skygge. Af samme årsag har han fået installeret mørklægningsgardiner. Og som han siger "englen må have et rigt indre liv, for den bevæger hele tiden hovedet og hænderne". Måske skal man bare være glad for, at man kan slå det usynlige fra.

forrige bidrag | næste