Egne digte fra november 1999 er Henrik Nordbrandts håndplukkede udvalg fra sit store forfatterskab, som omfatter mere end 20 digtsamlinger. Kompositionen af digte er ikke dikteret af kronologi, men forfølger i stedet tematiske mønstre og rytmer. Trods stilistiske forskelle kredser digtene om de samme ord: Rose, blæksprutte, figen, fuldmåne, kuffert, brev, skygge, afstand, død. Er der en udvikling i Nordbrandts digtning, må det være den samme som livets: at erotikken tvinges til at vige for døden, der bestandigt træder nærmere og indtager mere og mere plads. | ||
En kerne i det nordbrandtske univers er længslen efter kærligheden, Orienten og mystikken. Men længslen kan aldrig indfries, kun pege på det fraværende. Denne ironi er digtene fanget i (og digteren selv for den sags skyld, lur lige hans blik på forsideportrættet!) Det fraværendes nærvær er den paradoksale drivkraft i disse digte af besættende skønhed og grusomhed. Det er en bog fuld af yndlingsdigte, hen ved 300 stykker, og man er sikker på at få en ordentlig nordbrandert på! | ||||
forrige bookmark | næste bookmark tilbage til aktuelt | aktuelt-arkiv | ||