| | | ||||
| | | | | | |
 | ||
| | |
 | ||
| | |
Annemette Kure Andersens femte lyrikudgivelse Fraktur rummer trods titlen en samling præcise og formfuldendte billeder, der ikke vil forsvinde fra nethinden. Det er knappe billeddigte koncentrereret omkring nuet, hvor sproget til det yderste er ladet med betydning. Der er haiku-agtige snapshots, men også lidt længere, rigt slyngede og pointerede digte. Som titlen antyder kredser digtene om brud og fravær - om afstanden, men også overgangen mellem skrift og liv. Bevægelsen går fra sproget til verden, illustreret af de tre afsnits rækkefølge: Vocabularium, Herbarium og Territorium. Som tidligere går farven hvid igen - i blandt andet hvidtjørnen, judaspengene, bandagerne, frosten, sandet, det hvide papir - og afsætter stumme felter, der synes at have en transformerende energi. |  | |||||
Annemette Kure | ||||||
| | | | | | |
 | ||
| | |
forrige bookmark | næste bookmark | ||
| | |
