Advarsel: En stjålet lægetaske med nervemedicin. Eller: Grønne og hvide dollars. Eller: En kuffert fuld af guldpenge. Eller: Pulver, bomber. Nogen har allerede tilkaldt politiet. Vi stimler sammen. De mere forsigtige trækker ned i sidegaderne. Bombeeksperter. På pladserne er der optøjer, hætteklædte formaninger, megafonhoveder, kampuniform, gasgranater. En tanke rumler under den forrådnede by. Jordisk og viljeløs. I kufferterne findes en særlig stærk ro, luk dem ikke op. Jorden bevæger sig, hvem kan sove under nattens bombardementer? Til sidst falder folk i søvn alligevel. Mennesket kan bo alle steder. Bebo det til stadighed forsvindende. Sover i solsortens næb. Vi pakker vores ting. Men de kan ikke være i kufferterne. Nu er det nu. En mærkelig sætning. Denne kuffert, hvem har sat den her? Vi flygter. Vi sniger os langs muren. Vi stilles op ad den. Nu er det nu. Et tornyster. Hvad er der inden i? Luk op, i lovens navn! En afskåret hånd. Et digt. Et trusselsbrev. Inden 24 timer. Nu. Vi er dette kuffertfolk, der spiser kuffertfisk. Vi flyver fra by til by i kufferter. Ting ligger alfabetisk ordnede på bunden af rejsetasker, skjorter til så og så mange år. Vi pakker ud. Vi hænger skjorterne op på bøjler. Eller: Kufferterne køres ad transportbånd ind i transportfly. De forsvinder og ender på kontorer med personale, der drikker kaffe foran ventilatorer. Med trætte blikke ser de ud på gaderne og ophidsede folkemængder: "Længe leve Den Store Kuffert". "Kufferterne til magten". "Lad os åbne Den Store Kuffert!".
| ||