| | |||
| | | | |
 | Flyga över vatten | |||
| | | | |
 | ||
| | |
Greenaways encyklopædiske udstilling er en undersøgelse af Ikaros' flyvesucces såvel som flyveulykke. Den stiller en lang række spørgsmål affødt af en videnskabelig og empirisk undersøgelse af flyvefærdens forudsætninger og konsekvenser: Hvilken fugl måtte ofre sig, for at drømmen om at flyve kunne realiseres? Er det realistisk, at bivoksen smeltede i så høje atmosfæriske lag, hvor temperaturen til stadighed falder? Hvilken lidelse gennemlevede han i styrtet mod havet? Tissede han af angst på vejen ned? Hvad døde han egentlig af? Hvem kunne egne sig som Ikaros? Og er vi ikke alle Ikaros? Har vi ikke alle ambitionen om på et splitsekund at tilbagelægge den udvikling, som naturen var millioner af år om, fra dinosaur til kolibri? | ||
| | |
 | ||
| | |
Alle Greenaways værker underforstår et "I begyndelsen var teksten", og også denne udstilling skal læses som en bog. Udgangspunktet er først og fremmest myten med alle dens fangarme ud til såvel litterære som billedkunstneriske referencer og tekniske og videnkabelige betragtninger. I glasmontrer ligger de mange forskellige drejebogstekster hulter til bulter, heriblandt tre håndskrevne versioner af myten, svenske digte, et ulæseligt kort fra tante Anna, og ikke mindst er Bibelen slået op på Johannes Åbenbarings kap. 14, Sangen til Lammets Pris, hvor Johannes "hørte en lyd fra himlen som lyden af vældige vande og som lyden af voldsom torden, og den lyd jeg hørte, lød som harpespillere, der slår deres harper". Sådan cirka er lyden i udstillingshallen: udefinérbare maskiner, torden, lidt bisummen og vand og atter vand. | ||||
 | ||||
Greenaways besættelse af tal svigter ikke - numeriske tegnsystemer, som vi kategoriserer, beregner og forstår verden med, giver også denne udstilling form. Der er tegninger af flykonstruktioner, lister over astrologiske beregninger, beskrivelser af aerodynamiske forhold og af en landingsbanes opbygning. Malmö Konsthall er til lejligheden omdannet til en virtuel landingsbane med talafmærkninger i gulvets periferi, beregnet til at blive observeret på lang afstand. Ildevarslende er det, at nogle er mærkerne er fragmentariske. Det samme gælder de tågede lysfelter midt i salen. Vil de overhovedet være til nytte under landingen? Og hvad er det overhovedet for en rejse, vi begiver os ud på? Udstillingens ledetråd gennem de 30 installationer er flyvning. Og flyve kan som bekendt fugle. De optræder overalt i både hele, halve og forsvindende afskygninger. I Wunderkammerafdelingen er en smykkeskrinsagtig samling af æg, fjer og afskårede fuglevinger. Ved siden af de sirligt systematiserede rækker ligger en svane på vej i opløsning og et ossuarium fuldt af fragmenterede fugleskeletter, der er bleget af sol og saltvand. Knoglernes middagsgæster minder om, at Daedalos måske ikke valgte den rette fugleart som offer for sin vingekonstruktion. Eller man kan prøve at forestille sig, hvordan fugle egentlig bærer sig ad med at dø. Lægger de sig først til rette, eller styrter de bare ned på marken? Også bier kan flyve, og de producerer tilmed det voks, Daedalos anvendte til at lime vingerne fast på Ikaros, og som han bittert måtte forbande sidenhen. Derfor er bierne også forvist fra udstillingen, det vil sige henvist til et ydre, aflukket rum, hvor publikum kun har synsadgang via små farvede koøjer. Ikke desto mindre udgør biernes voks et råmateriale i Ikaros' drøm. Det muliggør hans genopstandelse, og det er i stand til at fremkalde lys efter mørkets frembrud. Den lysbringende bi associeres med Jesus, der pacet af faderen fløj af sted og styrtede for at befri mennesket. | ||||
| | | | |
 | ||
| | |
Også i udstillingens autentisk klaustrofobiske og forvirrende labyrint støder den besøgende på kristent inventar, der kan lindre og rense. I en blindgyde står et blafrende Ikaros-alter og inderst inde i labyrintens hemmelighed er der vand i lokal og universel form: en såkaldt vandencyklopædi med 36 vandprøver fra forskellige steder i Skåne, hældt på krukker tilpas store til, at den besøgende hypotetisk kunne få forfrisket sit hoved i det. Jordens ydre består af 3/5 dele vand, og kroppen af 9/10, også menneskets inderste hemmeligheder har en flydende form: I et bassin pumper et maskinhjerte rødt vand rundt og rundt og rundt. Men måske er vandet slet ikke vand, men en ledende ånd af en slags: alcohol, alkali, acid, water of aloes, almond water - ord der alle starter med a? Det kunstige hjerte er udstillingens kraftcenter sammen med to store vinger i loftet, med lys styrbord og bagbord, der blinker i takt med maskinhjertet. De skal minde om, at alt nyt formentlig er modelleret over noget gammelt, i arkæologisk forstand. Måske er de relikter fra et flystyrt i flyvningens guldalder, som har inspireret hele det foreliggende projekt? I Flyga över vatten er religion, myte, naturvidenskab, teknik og den tilfældige verdens inventar filtret sammen i en selvfølgelig alliance. Hvis man forventer noget helt nyt fra den gamle mester, flyver man forgæves over vandet. Det er gamle greb på nye flasker, men de virker. Greenaways aktualisering af Ikaros-myten er et magisk og lysende spektakel, der kaster uventede refleksioner af sig i alle retninger. Man bør selvfølgelig tage flyvebåden over, men tør man ikke, så er der jo broen... | ||
| | |
Peter Greenaway. Flyga över vatten. Flying over water. Malmö Konsthall. Sidste dag 14. januar 2001. Katalog. (120 s. Gennemillustreret. 199 SKr.)
tilbage til aktuelt | aktuelt-arkiv | ||
| | |