Olga Rozanova. Sig navnet - så er man næsten født til noget russisk, revolutionært og avantgardistisk, og ja, det er hende, der har lavet bogomslaget med det skæve hjerte og knappen, hvor udgivelsesåret 1915 med en henkastet Make it new!-bevægelse er fremskrevet til 1916. Hun havde bare behøvet et enkelt år mere, så havde collagen ramt historisk plet. Kunstnerisk er der imidlertid tale om en omvæltning, allerede. Rozanova er en del af den russiske avantgardebevægelse, der i de politisk turbulente år omkring første verdenskrig og revolutionen skabte en eksplosiv fornyelse inden for litteratur, kunst og arkitektur. Malevich, Kandinsky og Mayakovsky er mere kendte navne for de fleste af os, vi tænker hvide kvadrater, Tatlin-tårne og Rodchenko-konstruktivitisme: Den russiske avantgarde er i dag en indbygget del af vores forestilling om Det Moderne - og et ligeså sikkert gidsel i museumsbutikkernes repertoire af kunstmerchandise. Rart indimellem at se den ægte vare, værkernes dengang så provokerende umiddelbarhed.
Med behørig rød cykel og dreng i sort-hvide striber er jeg derfor cyklet på Det Kongelige for at se bibliotekets aktuelle udstilling af den russiske avantgardes bogkunst. 100 blade fra bogværker fra perioden 1910-1920, der præsenteres af Peter Daugaard, der gennem de seneste ti år har skabt en enestående samling af unikaværker og sjældne bøger, pamfletter og grafiske mapper. En privat samling, der sikrer, at disse værker fortsat kan ses samlet og ikke spredes for de nye markedsøkonomiske vinde, der blæser i Rusland, hvor man sælger ud, også af de sjældne bøger. "Kubo-futuristisk" kalder han stilen og pointerer dermed den russiske avantgardes inspiration fra fransk kubisme og dens fremstormende, vilde tro på det fremtidige.
Digtere og billedkunstnere brød med normer og kunstpraksiser, nedbrød skel mellem kunstarterne i en intens og hyperproduktiv periode, men samtidig er det karakteristisk for den russiske avantgarde, at den modsat den europæiske så udtalt tager afsæt i traditionen, som den genfortolker og inddrager i det ny. Den griber derfor også tilbage til den russiske tradition for udsmykning af bøger og manuskripter, og udstillingen viser, hvordan avantgardebøgerne blander elementer fra folkekunst og -digtning, byzantinsk ornamentik og hulemalerier med nye billedmæssige udtryk. Ingen guldtryk og stive læderbind, men collager, håndkolorering, blomstret tapet, litograferet håndskrift, det kyrilliske alfabet, der, flam!, er sat på siden som figur i sig selv - selv nu er det en grafisk friskhed, der slår op fra glasmontrene.
Med smældende digtoplæsning i ørerne og badet i udstillingens lyserøde lyssætning går vi rundt og ser: Bogen Tango med køer har fået et reklameflyveblad - datidens ægte flyer, åbenbart, og så for en bog - med bogstavfelter inddelt som slagterens parteringsoversigt, Mayakovsky-manuskriptet Til oplæsning er smart, russisk Filofax anno 1923, og for og af børn er der stentrykte tegninger og en suprematistisk fortælling om to kvadrater. Jeg funderer lidt over forbindelsen mellem børn og avantgarde, forestillingerne om det frisættende og det uspolerede, utopiens indløsning i det kommende. Spinder en Marx og Coca Cola-agtig ende over, at den lille drengs elskede grafiske, sort-hvide mønstre senest har indfundet sig som det ternede gevir på et plys-elsdyr fra et amerikansk firma, der producerer "infant development systems". Uforeneligheden mellem det legende og den slet skjulte didaktik i både legetøj og revolutionsretorik.
Da vi cykler gennem byen hjem to plakater, der vidner om den sort-hvid-røde avantgardes blege efterliv: en 1. maj-plakat med noget, der ligner silhuetter fra en Woodstock-optagelse fra tresserne, og, på det særeste, ren konstruktivistisk grafik på en plakat for et Bornedal-stykke, påtrykt "Boblerne i bækken" og "She loves you" og "2002": et års fremskrivning ind i den nye tid, ja, men hvad gør mon Aarestrup og Beatles mellem de røde rektangler? Jeg filosoferer videre over visuelle fornyelser og eksperimenter i dag, en gennemdesignet og kommerciel grafisk kultur - nettet som et sted med nye værktøjer og teknikker, der kan bringe ord og billede sammen på hidtil usete måder; papiret, der stadig lokker taktilt og nærværende; gadeskriftens trang til umiddelbar omgang med ord og ornament, tag'ets rå signatur... Min søn er ligeglad og hyler op, nede fra cykelladet - det gør det ny.
Udstillingen Avantgarde i Russisk Bogkunst - the Peter Daugaard Collection, arrangeret af Peter Daugaard og Kira Moss, kan ses på Den Sorte Diamant indtil den 21. juli, mandag-lørdag 10-19, fri entré.
Kruchenykh, Aliagrov (alias Roman Jakobson) og Olga Rozanova (ill.): Transrationel bog, Moskva 1915.
Mayakovsky og Lissitsky (typografi og ill.): Til oplæsning. Berlin/Moskva 1923.
Kamensky og Kravtskov: Nøgen blandt påklædte (øverst) og Kamensky, David og Vladimir Burliuk (ill.): Tango med køer, Jernbetondigte. Moskva 1914. Trykt på bagsiden af tapet.
Vercherka, Zdanevich, Kruchenykh, Terent'ev og Goncharova: Fantastisk værksted og (nederst) Terent'ev og Zdanevich: Ømhedens rekord. Tiflis 1919.
