 | |||||||||
 |  | ||||||||
MÅNEAFTEN Haiku: tømmer tøjet for/ | |||||||||
(se ) | |||||||||
 | | | | | | | | | |
 | ||
| | |
Villvísi er færøsk og betyder stængel af vild kartoffel. Det er også titlen på et kunstbog-projekt, eller rettere et grafisk bogværk - resultatet af et frugtbart samarbejde mellem den danske maler og grafiker Bjarne Werner Sørensen og den færøske lyriker Tóroddur Poulsen. Villvísi er faktisk lidt af en vild spirende kartoffel. Et skud ingen har bedt om, og som hverken er bog eller kunst, men begge dele. Det er en originalgrafisk udgivelse, dvs. at der ikke er tale om reproduktion - bogen er trykt fra litografiske sten på Jan Anderssons litografiske værksted Steinprint i Torshavn, og stenene er siden hen blevet slebet, sådan at bogen aldrig vil kunne optrykkes igen i helt samme form. Der er kun 140 eksemplarer af Villvísi. I en tid, hvor der er så meget af alting, kan man blive så glad for noget, der kun er ganske lidt af! Smukt forseglet i en kassette ligger de 4 firefoldede kraftige A4-ark, som man efter eget valg kan bladre i eller folde ud som store flader. Der medfølger transskription af teksten på dansk og færøsk, - det er altså ikke meningen, at det kun er den grafiske billedside der tæller - Villvísi er både billede og ordbilleder. Og så er det papir. Rigtigt papir, til at holde mellem hænderne, lade fingrene glide over. Papir, ikke bare til at meddele sig på, men papir, der kan smages med alle sanser. Villvísi er som et stykke musik, hvor instrumenternes klange bevæger sig ud og ind mellem hinanden. Tóroddur Poulsens henkastede og krøllede håndskrift kunne kaldes den lyse solostemme, sådan som den ofte ligger yderst på fladen, snoende sig rundt på papiret i dansende former. Tóroddur Poulsen skriver med en parallel svingning mellem de sarteste sansninger og så en fandenivoldsk kraft. Visse steder får hans overraskende billeder én til at tænke på den danske lyriker Simon Grotrian. Som her: "Jeg drømte en drøm/ om en anden drøm./ Nogen dyppede sig op af livet./ Sang/ at nu var alting af og til./ Endnu et ord brast inde i mig./ Jeg er altid på vej hjem/ når du tygger mine balloner Herre." | |||||
 | |||||
| | | | | |
...Det var den der ramme jeg skulle beskrive, men den var så skarp, at jeg skar mig. Den var skåret ud af tusind stykker om det som lyser... (se ) | ||
| | |
Den musikalske klangbund udgøres af Bjarne Werner Sørensens farverene tryk, der strækker sig fra sarte skyagtige bevægelige bølger til grafiske tegn, der nærmer sig skriften. I Villvísi er der principielt ingen forskel på skriften og billedet; i og med at den flydende og personligt formede håndskrift i ét nu slår over og bliver billede. Både konkret og i metaforisk forstand, ligesom Bjarne Werner Sørensens rytmisk bølgende tegn og farveklatter, der væver sig ind i hinanden kan opfattes som skrift. "Havet/ hænger/ i/ himmelens/ trawl", skriver digteren og digtet hænger der virkeligt, inde i et blåt trawl, der sitrer over blå bund, der igen åbner hvide spalter ind til papirets bund. Fanget inde i himlens trawl bor en drøm, skrevet med sart lyslilla pen, der sætter en ny rytme i spil i det blå rum: "Igen i nat/ drømte jeg om dig/ at en fugl/ sad på din skulder/ og sang om alting." Så åbner himlen sig og bliver gul så det synger af lys, oversået med sorte dansende tegn, eller måske er det bare krager, der er ved at tegne på himmelen: "slud/ kragerne skriger som børn/ der har vandskræk", skriver digteren med sine største færøske havblå kragetæer, hvor d'erne er bløde buer og a'erne er ved at lette med deres accenter. Villvísi er digte gemt i mørke, digte vævet ind i tykt papir og sanseligt farvenærvær. Gemt mellem hemmelige tegn og cifre fra et endnu ukendt alfabet. Visse steder er det kalligrafens store pensel, andre steder er det den spidseste pen, der nedfælder optegnelser på papirets hud. | ||
| | |
 | igen i nat/ (se ) | |||
| | | | |
Bjarne Werner Sørensens udtryk bringer mindelser om den belgisk-franske maler, tegner og digter Henri Michaux, der netop arbejdede i grænselandet mellem tegn og billede. Bjarne Werner Sørensen arbejder med mønstre af mønstre, med musikalske strukturer, der danner et sanseligt grenværk foran beskuerens øjne. Der er foran, og der er bagved og bagved og bagved: gitteret i regnen foran den tågede maleriske have, hvor noget kun skimtes dybt inde. Man drages ind, og suges igen ud på gitterets eller mønstrets urolige flade. En stadig pulseren i øjet mellem indad og udad. Den anden side af Werner Sørensens talent er den store farvebegavelse, som er malerens. De store åbne flader, farve sat på i et lykkeligt glidende flow. I Villvísi forener han de to spor, som kunsthistorien igennem har skændtes om førsteprioriteten: tegnerens søgende spidse streg og malerens store pensel, der i et vispende virp har dannet en ny verden i ét forførende åbent farveværk. De to kunstnere har begge rod i det færøske landskab. Digteren siger det med ordene og pennens dansende skrift: "Skjaldelevned/ i aften beføler vi månen/ med fulde hænder". Grafikeren og maleren giver landskabet nærvær i farven og i de urolige tegn. I Villvísi er der åbne vidder, det store rum, der kun kan gengives i en tilsvarende åben form. Men så er der også skriften: klippernes krøllede formationer, fuglenes træk, der staver himlen urolig, vandets uregelmæssige krusninger ved det første pust, tangen, der blæksort skylles op efter storm. Villvísi er et smukt eksempel på samarbejde. Samarbejde mellem ord og billede, mellem farve og tegning og et samarbejde mellem to beboere af det nordiske rum. | ||
| | |
 | ||
| | |
"Jeg drømte en drøm/ om en anden drøm./ Nogen dyppede sig op af livet./ Sang/ at nu var alting af og til./ Endnu et ord brast ind i mig./ Jeg er altid på vej hjem/ når du tygger mine balloner Herre." (se ) | ||
| | |
Helt konkret er det Færøerne, der binder de to kunstnere sammen. Tóroddur Poulsen er født i 1957 i Torshavn, men bor nu i København. Han har udgivet 11 digtsamlinger og 2 prosalyriske værker på færøsk, senest Blodroyndir fra sidste år. På dansk findes kun to af hans digtsamlinger oversat: "Standsninger" på Politisk Revy, 1998, og "Vandet lyder som om nogen har drukket af det", der udkom i 2000 på det lille eksklusive forlag Edition After Hand. En bog, der fik lyrikeren F.P: Jac til at mene, at Tóroddur Poulsen måtte få Nordisk Råds Pris. Det gjorde han som bekendt ikke, derimod fik han sidste år Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Bjarne Werner Sørensen, født 1960, er halvt færing, og har siden sin barndom opholdt sig periodisk på de vindomsuste klipperige øer langt mod nord. Bjarne Werner Sørensen har i de sidste par år haft store separatudstillinger, både med maleri og grafik, så forskellige steder som i Island og Chicago. Bjarne Werner Sørensen er præsident for NGU, Nordisk Grafik Union, og har i de sidste fem år været formand for foreningen Danske Grafikere og en drivende kraft i det lille galleri Danske Grafikeres Hus i Sølvgade. | ||
| | |
 | ||
| | |
Villvísi er indtil nu kun blevet præsenteret på Færøerne. Den er udgivet af Steinprent, Det Grafiske Værksted i Thorshavn og koster 2100 kr. Nærmere oplysninger fås på telefon +298 - 31 63 86 eller 36 96 31 96. Bogen kan endvidere ses hos Galleri Bie & Vadstrup, St. Strandstræde 19 B, tirsdag-fredag 12-18, og hos Edition After Hand, Nansensgade 43 i København. Se mere om tilblivelsen hos Bjarne Werner Sørensen.
| ||
| | |
