1. Variationer over skriften
2. Fiktive skrifter
3. Svævende digitalskrift

Roland Barthes: La graphie pour rien...


1. Roland Barthes: Variationer over skriften
 

Som barn fik jeg dårlig karakter i orden med begrundelsen: "din skrift er personlig, men ulæselig". Underforstået en skrift, der ikke kan læses, er en paradoksal og ubrugelig størrelse. I uddannelsessektoren i Vesten tvinges skoleelevens skrift af love. Få skrifter er tilladte - formskrift, den lettest afkodelige, er den foretrukne, og brug af linjerede kladdehæfter hjælper med at standardisere skriften. Det drejer sig ikke om at frembringe en æstetisk skrift med unikke kvaliteter og kropslig nydelse, men en konform skrift, der prioriterer sproget som redskab til at frembringe fælles forståelig betydning.

Den omvendte prioritering finder man, ikke overraskende, i Roland Barthes' essay om håndskriften, Variationer over skriften, som udkom første gang på dansk i 2003 sammen med det mere kendte essay, Lysten ved teksten. Variationer over skriften er en dybt passioneret og personlig afhandling om den muskelbetingede handling at skrive bogstaver. Det er den ultimative hyldest til håndskriften som kropslig og æstetisk hengivelse. Til håndtegnets kunst gennem alle tider - på vekslende materialer, som rytme og farve, med mejsel og blæk, gravstik og fjerpen, såvel i hulen som i metroen.

...ou le signifiant sans signifié, i Roland Barthes par Roland Barthes (1975)

Det er bogens hovedpointe, at skriften er uløseligt forbundet med kroppens bevægelser - med hånden, der indridser eller kærtegner med pensel. Vi har i dag en ret indgående viden om den vestlige krops fysiologi, når den skriver. De runde former skrives for eksempel mod uret, de lange streger udføres hurtigere end de korte, så det tager lige så lang tid at skrive d som a. Men kroppen er mere end fysiologi. Skrift og læsning er for Barthes hemmelige erotiske praksisser (tænk på, hvordan skriften ligesom stemmen ændrer karakter i puberteten) baseret på rytmen, som siges at være indskrevet i den ældste del af hjernen. Ifølge antropologer fremstillede menneskene abstrakte og rytmiske indskrifter i hulerne før den egentlige og attesterede skrifts fødsel.

Skriveredskabets lystfyldte, rytmiske aktivitet - "en pulseren, en drift, en gliden, en rytme" - er skriftens essens. "Den abstrakte, regelmæssige mærkning, den rene punktuation af ikke betydende og gentagne indridsninger, de tomme tegn som rytmer, ikke former". Og denne kropslige rytmik er det fælles udgangspunkt for skriften, grafikken og kunsten.

Det kan ses som et udslag af overdreven etnocentrisme, at vi i Vesten tillægger skriften rent kommunikative funktioner. I det gamle Kina var skriften først rituel som et medium for den forbudte henvendelse til den underjordiske verdens straffende og hævnende guder. Skriften skulle være i stand til at skjule kommunikationen for omverdenen og var derfor henvist til kryptografien. Og det er ifølge Barthes dér, skriftens sande væsen befinder sig. På dens vrangside som en lykkelig ulæselighed.

>>

Tosproget græsk-nabatæisk indskrift fundet på Kos (første århundrede e.Kr.?) i Roland Barthes: Lysten ved teksten og Variationer over skriften (2003)

Roland Barthes: Lysten ved teksten og Variationer over skriften (Rævens Sorte Bibliotek, forlaget politisk revy 2003)