Marine
 
 
Frem under Haarets ravnsorte Sky'r
Øjnenes blinkende Tvillingefyr
Straaler og flyr.
Aandedrags-Luftninger lune og blide
Henover Skuldrenes Klipper de hvide
Sagtelig glide.
Mens imod Dragtens Kniplingekyst
Svulmende vugges det bølgende Bryst
Skumhvidt men tyst.
- Ak, om der lød dog
Smeltende blød og
Daarende mild,
Hen til sig dragende,
Kjærlighedsklagende
Havfruesang!
 

J. P. JACOBSEN 1847-1885

Oppe på toppen af bakken
står der en lille hund
og gør ad den hvirvlende sne
Den springer og danser
og bløder af glæde
og borer sin varme snude
hylende elementært
ned i den kolde mangfoldighed
af små geniale impulser
 
Duerne letter fra træer
så bladene falder
og biler snegler sig ud
på lange forvirrede veje
 
Stormen er kommet
med alt det hvide
og røgen fra skorstenen taler
med kulsort tunge
om det vi husker
 
De røde bær
blir siddende
på deres kviste
 

PETER LAUGESEN f. 1942

<< billeder | intro >>