Anna Hallberg debuterede i 2001 med digtsamlingen Friktion på Bonniers forlag. Friktion rummer korte tekster skruet sammen af sprøde, konsonantrige ord. "Sprinkler", "certifikat", "leksakskristall" og så videre. Hver tekst tager udgangspunkt i et titelord og forsøger at udfolde dets tema i andre, alternative ord. I arbejdet med Friktion blev Hallberg inspireret af en oplæsning med den tyske digter Thomas Kling. Ikke så meget af indholdet i Klings digte, men af den måde, han læste dem op, som hun fortæller . Kendetegnende for Anna Hallbergs poesi er ifølge hende selv, "at den tager udgangspunkt i områder og spørgsmål, som er ukendte for mig. Jeg finder noget, som interesserer eller provokerer mig, og skriver mig derfra gradvist frem til en erkendelse af, hvad jeg er i gang med." Det gælder i høj grad også arbejdet med På era platser, der udkom i 2004, og Hallbergs sideløbende virksomhed som litteraturkritiker.

Siden sin debut har Anna Hallberg skrevet litterær kritik i en række svenske dagblade og tidsskrifter. Hun har været en væsentlig røst i debatten om sprogmaterialistisk lyrik og argumenteret for, at de unge svenske digtere opdyrker metonymiske relationer i poesien og ikke længere tildeler metaforen dens traditionelle overordnede og ordnende plads i hierarkiet. Hallberg er begejstret for den nye poesis interesse for multimedieeksperimenter, grafiske og lydlige udtryksformer. Over for den unge, nysgerrige poesi finder hun en traditionelt ekspressiv og jeg-orienteret lyrik. Livsstilspoesi, som Hallberg kalder det, en form for lyrik, man kan tage af og på som et palæstinatørklæde.

Hvor Friktion er ensartet, men sjældent direkte meningsgivende, er På era platser mere heterogen, men forsøger samtidig at holde sammen på ordene og at kombinere sig frem til semantisk sammenkædede udsagn. "det ljusa hatet från pappas penis/mitt huvud är så tungt//en vilja: att döda", som det hedder yderst konkret i det itusprængte langdigt "före spädning". Hvad heterogenitet angår er "före spädning" eksemplarisk for samlingen i sin helhed. Her er typografiske eksperimenter, rent lydlige passager, opremsninger og lister, fejl, udeladelser og enkelte strofer, som i sig selv er små friktioner. Og så er der alle de udsagn, som holder fragmenterne sammen: "(det är nödvändigt att återvända till den fungerande smärtan)/det är nödvändigt att återvända till den fungerande smärtan". Et udsagn lige så hvidt som bogens omslag og som alle de ord, der mangler i Anna Hallbergs langdigte og plastikposer .