Af Karen Wagner Den norske digter Ottar Ormstads svevedikt er i sagens natur ikke for fastholdere. "Fnugget svæver i luften" står der i Nudansk Ordbog under ordet svæve. Eksemplet er i selskab med ord som "danserinde", "smil", "uunderbygget påstand" og "vag". Hvordan læser man overhovedet digte, der svæver? Når fnugget ikke kan fanges, danserindens bevægelse aldrig fikseres, smilet ikke afkodes. Digte, der bliver ved med at svæve, kompletteres aldrig. Enhver læsning må derfor også kuldsejle. Ligesom digtene kuldsejler. Men alligevel fortsætter. Som foranderlige former, lyde og betydninger. Ud i alle retninger. Sproget som billedmateriale og dette materiales evne til at bevæge sig har optaget Ormstad lige fra begyndelsen. Allerede i 60'erne var han med på det konkretpoetiske beat og blandt andet repræsenteret i den epokegørende antologi Gruppe 68 redigeret af George Johannesen, Dag Solstad og Jan Erik Vold. | ||||
Gruppe 68 (1968) | ||
audition for fenomener uten betegnelse (2004) | ||
I det nye årtusind genoptager han 60'er-formsproget og udgiver selv en række visuelpoetiske bogværker, der bygger på hver sin idé, men samtidig har interne forbindelser mellem værkerne. Startskuddet er kvadrogrambogen het still (2003) og audition for fenomener uten betegnelse (2004). Sidstnævnte består af permutationsdigte, hvor udskiftningen af vokaler og gentagelserne af konsonanter skaber et vibrererende tæppe af symmetriske bogstavgrupperinger. | ||
y [gul poesi] (2005) I 2005 følger tre små "pixibøger" - naturligvis også i kvadratform - med bl.a. paraplydiktet, hvor Y'et - det marginaliserede bogstav som Ormstad har sat sig for at promovere i det norske sprog - danner en beskyttende paraply mod regnen af r'er fra s'ernes sky. | ||
paraplydiktet (2005) | ||||
Og i 2006 debuterer Ormstad på Samlaget med telefonkatalogdiktet, en særdeles fri bearbejdning af telefonbogen, hvor navnene har løsrevet sig fra de sædvanlige alfabetiske lister for at danse hen over bogsiderne i skiftende formationer - for eksempel i par, kæder og rundkreds. | ||||||
telefonkatalogdiktet (2006) | ||
telefonkatalogdiktet (2006)
Men tager man Kenneth Goldsmiths ord om den konkrete poesi i dag bogstavligt, er bogværkerne kun en indledende opvarmning: "I mange år har den konkrete poesi befundet sig i et limbo: den har været en forskudt genre på jagt efter et andet medium end bogen. Og nu har den fundet et" (pdf).
Bevægeligheden i det tredimensionelle cyberspace giver variablerne et pulserende spillerum og en hårfin instrumentel signalkode, som konkretpoeterne i 60'erne med garanti ville have solgt deres sjæl for. Først med de digitale svævedigte kommer Ormstads eksperimenter med bogstavstoffets bevægelighed "hjem". >>
[1] [2]