Pensionater adskiller sig fra deres halvbrødre hotellerne ved at have en meget langsommere udskiftning af klientel. Endvidere eller måske nærmere på grund af dette eller som årsag hertil eksisterer fænomenerne halv- og helpension. Man kan ved at betale en lidt højere sum penge blive bespist af selve pensionatet. Til dette forefindes spisesalonen hvor der står morgenmad fremme gerne fra 05.30 til 07.00. Derefter kan man blive inde på værelset og ryge og vente, indtil frokosten serveres. Dette er ligeledes en art buffet gerne med rundtenommere og diverse pålæg, brød, mm. Aftenen er jo så den store tid, øl kan købes frit, og her portionanrettes gerne, undertiden med supplement. Middagen er færdig klokken 18.00. Timerne herefter kan virke lange. Det er heldigvis blevet sværere at snyde med spisetillægget. Afkrydsningsskemaer anvendes næsten overalt, de kan købes i Randersgade. Mere er der vel ikke at sige om pensionater. Jo, måske kun dette, at de fleste store historiske revolutioner har deres arne i netop sådanne logier. Det rygtes at en ny bølge begivenheder skulle være på vej fra Oldons værelse, måske er det kun rygter, jeg har ikke været nede ad den fløj længe. | ||
Videre oplysning om andre typer beboelse, se Motel | ||