Dansk version | English version Presse om Garageography 3.0.7: Philip Cartland: Lewis Koch: Garageography (1mag3 11/6/07) Christian Patterson: Lewis Koch (Speak, See, Remember 26/7/07) Tim Atherton: Garageography 3.0.7 - Lewis Koch (muse-ings 27/7/07) Mary Louise Schumacher: Garageography (Art City 12/10/07) | ||||
- en virtuel garage-installation
GARAGEOGRAPHY 3.0.7 omsætter Lewis Kochs tredje projekt i hans private garage i Madison, Wisconsin (USA) til internettet. I en simpel trægarage, der normalt danner rammen om en enkelt personbil, præsenteres et kabinet af kuriøse genstande, størsteparten med tekst som udgangspunkt. Installationen omfatter blandt andet et videodigt, en fotografisk frise, en samling håndtrykte blade, kofangerklistermærker, et håndklæde, et unikt puslespil og forskellige fundne genstande - såvel som det materiale, der nu engang er en del af garagens univers. Med Tristan Tzaras tekst Når tingene drømmer (1934) som sit udspring kommer den interaktive installation til syne i mange lag af fotografi, tekst, animation, lyd og video. Den fysiske installation blev vist i Madison i april-juli 2006. Den nye virtuelle udstilling præsenterer også dele fra de to tidligere garageprojekter, Duct Tape Works (1993) og Garage Interiors (1983). Lewis Koch (f. 1949) er en billedkunstner, hvis værk trækker på elementer fra både skulptur, tekst, arkitektur, performancekunst og ready-mades. Igennem de sidste tredive år er værkerne blevet vist i gallerier, museer, garager og kiosker, samt på billboards, og er blevet en del af permanente samlinger i USA, Canada og Europa, heriblandt Metropolitan Museum of Art, San Francisco Museum of Modern Art, Bibliothèque Nationale (Paris) Staatsgalerie Stuttgart og Det kongelige Bibliotek i København. GARAGEOGRAPHY 3.0.7 er Lewis Kochs første projekt på det danske website for visuel poesi og intermediakunst Afsnit P. I Danmark er Kochs værker tidligere blevet vist på soloudstillinger på Museet for Fotokunst i Odense, Fotografisk Galleri og senest hos Galleri Hornbæk (2006). Den aktuelle installation er udført som et samarbejde mellem Lewis Koch (fotografier, video og noter) og forfatteren og Afsnit P-redaktøren Christian Yde Frostholm (Flashdesign og redaktion).
For yderligere oplysninger, kontakt venligst Lewis Koch or Afsnit P Pressebilleder | Lewis Koch CV (pdf)
presse | 7/6/07 | ||