| | |||
| | | | |
 | ||
| | |
En by starter langsomt og modstræbende. Kun med stort besvær sætter den sig i bevægelse. Man ser da først skiltene med byernes navne. I den retning ligger byen A eller B. Forsæt den vej til Rom. Også vi elsker at pege: Den vej! Genforbind stederne! Usynlige skilte peger mod usynlige byer. Ingenvegnebyer. Turen går til Firenze. Men hvor starter Firenze? Hvor starter en by? Midt inde i en anden by. Med den klare forventning om navn. Kontoret for byskilte har sat et skilt her. Kontoret for byer har sat en by der. Nogen har fundet det hensigtsmæssigt. Man siger til en by: Start her! Men byerne starter midt imellem hinanden. Imellem byerne strækker de deres fingre mod hinanden. Jeg siger: Goddag by. Gamle urtepotte. Gamle bildæk. Røde plasticpose i et træ. Byen begynder som en urolig maskine. Byen begynder som en roden i jorden med bambuspinde og biveje. Vinstokke som skrifttegn af Michaux. Jeg læser: Byen ligger alle steder. Her et skur, en køkkenhave, en indhegning for gamle elefanter. Hvid undertrøje og mave, der hænger ud. At være gammel allerede. Stå der mellem tomater og agurk i solen og råbe: Hej by! Man ser sig i spejlet, og man er blevet til en gammel tomat. Mumler. Ordene gror i byernes rodzoner. Dialekt af plastik og eternit. Byen begynder. Tæller ned pr. kilometer, pr. kommunegrænse, pr. socialindkomst. Vejene er linjer, som byen skriver på. Forstæderne begynder deres omstændelige arbejde. Forstædernes forstæder. Så mange færger, der er gået på grund her. En sigøjnerkvinde vasker tøj foran en campingvogn. Basilikum i en gamle gryde. Gummistøvle efterladt i indkørsel. I grusgravene finder man ofte lykken. Losseplads, rideskole, parkeringanlæg. Center 7. By synlig nu. Højspændingsledninger filtrer sammen som strikketøj. Mennesker står på perroner og hedder noget. Nyere og nyere huse nu, årringe af mursten og hække. Soveby, drømmeby, vågeby. Alle tænkelige byer gør sig synlige nu. Byens stemme høres ru. Folk vågner fortumlet og råber: Hvor er vi? og løber mod centrum. Det restaurerede centrum. Den intakte by. Andre steder flosser den op, fortaber sig i overvejelser over andre by. Byens stemme er voldsom. Motorveje fører ind til mange slags sprog. Kilometersten går mod nul. I centrum er byen villig. Den lægger sig på ryggen med spredte ben. Klik. Domkirkepladsen er fuld af turister. Vi spørges om vej og lyser op i store smil. Altid parate standser vi op. Vi peger: Dén vej, dén vej... | ||
| | |
 | ||
| | |
| | |