| Den schweiziskfødte Thomas Hirschhorn (f.1957) lavede den 16. oktober 2000 i Glasgow en genskabelse af sit Altar to Raymond Carver. Dette er en serie, han de seneste år har bygget til sine personlige helte, for eksempel Piet Mondrian, Otto Freundlich, Ingeborg Bachmann og Raymond Carver. Altrene gentager det spontane mindesmærke, som man finder lagt ud i gaden eller ved en vejside efter diverse ulykker, uafhængigt af personens status. Det er en øjeblikkelig og følelsesmæssig gestus, der har behov for et direkte udtryk. Som for Hirschhorns værker i øvrigt er materialet og konstruktionen provisorisk og forhåndenværende. Alteret som værk er iøjefaldende netop i al sin almindelighed af bamser, lys, blomster og takkebreve, men er i øvrigt uhøjtideligt som følge af dets placering og forgængelighed. Med sin korte levetid bevarer Hirschhorns alter et direkte og oprigtigt udtryk, og netop Carvers fragmentariske og lidt ufærdige historier synes et passende valg til en installation i gaden, hvor livet passerer forbi næsten uforstyrret. På vej hjem for at sætte en bamse i vinduet. "The forms of these altars, which are profane and not religious, convey a visual form based on weakness. The forms and locations of the altars show the precarious aspect of the work. It is because of necessity and urgency that they are there" | |
