Med en hånd indsmurt i hvid maling har husets beboere sat det femfligede tegn, der beskytter og velsigner hjemmet. Dørens tre tunge metalringe kunne være håndtag eller en af traditionens foranstaltninger.

Tidligere, dengang kønsadskillelsen var endnu mere udtalt og hørbar, end den er i dagens Tunesien, var mange huse forsynet med tre dørklokker eller dørhamre, der frembragte hver deres klang: En, der fortalte, at en mand stod for døren. En, der meldte en kvinde. Og endelig en, der gjorde det lydligt klart, at der var tale om et barns uskyldige eller uvigtige anmodning om foretræde.

Der var muligvis tale om et tidligt udkast til et par af telefonalderens nye sluser. Forældre, der ikke gider at besvare opkald til deres børn, kan nu via en særlig anordning knytte to forskellige linier med hver deres ringelyd til den samme telefon. Og frasorteringen kan forfines yderligere. Ved hjælp af teknikken Vis nummer kan man til enhver tid se, hvem der ringer - og eventuelt undlade at løfte røret, hjemmets slør.

Systemet med de tre ankomstlyde, Vis køn eller alder, har naturligvis krævet en vis ærlighed. Der var måske mænd, der bevidst valgte den forkerte klang, kvindens eller barnets stemmeleje, så at sige - for at få adgang til huse, hvor det mandlige overhoved var ude og kvinderne alene hjemme. De færreste foranstaltninger udelukker risikoen eller chancen for bedrag. Nutidens dørspioner og videoovervågning kræver et trænet øje. Vis hensigt er stadig ikke opfundet. Med en naturtro forpustethed kan indbrudstyven præsentere sig som avisbud i dørtelefonen. Dagens nyheder er på vej.

forrige bidrag | næste | tilbage til udefra | aktuelt