| Kærlighedens alfabet | ||||||||||||||||||||||||||||||||
Rosettastenen. Bridgett McDermott: Nøgle til de ægyptiske hieroglyffer - hvordan man tyder faraonernes hellige sprog. Peg på stenen for at zoome. | |||||||||||||||||||||||||||||||||
 | | | | | | ||||||||||||||||||||||||||||
Enhver, der har læst Asterix, ved, at Ægypten er et land fuld af gåder, hvor der er hieroglyffer i ægypternes talebobler, og Kleopatras næse er et mindst ligeså stort under. Til hver en tid har Ægyptens dunkelheder - Det Sorte Land blev det kaldt, fordi Nilens vand blev sort af slam under sommerens regntid - fascineret den europæiske befolkning. En af myterne fortæller, at Ægypten stammer fra kulturriget på den sagnomspundne ø Atlantis, der gik til grunde ved en naturkatastrofe for 12.000 år siden. Hieroglyffen er utvivlsomt et af Det Sorte Lands største mysterier alene af den svimlende grund, at den blev praktiseret i næsten 3500 år. Men selvfølgelig først og fremmest, fordi dens gåde er forblevet intakt i næsten 2000 år, og det først er for et par hundrede år siden, at det lykkedes en af Napoleons forskere at finde nøglen til den ægyptiske kulturs hemmeligheder. Nøglen til de ægyptiske hieroglyffer - hvordan man tyder faraonernes hellige sprog er den første gennemillustrerede og lettilgængelige guide på dansk til et skriftsprog, der kan studeres på monumenter og museer verden over, heriblandt Glyptoteket i København. Et sprog, der rummer en historie, der går 5000 år tilbage. Bogen giver grundlæggende viden om det oldægyptiske alfabet og sætter læseren i stand til at afkode indskrifter og dechifrere monumenternes magiske tekster og gudenavne. Sprog og kultur er forbundne kar; bogen er derfor også en introduktion til hele den oldægyptiske kultur og samfundsopbygning, ligesom den gennemgår sprogets udvikling. Ægypterne anvendte hieroglyfskrift fra 3250 f. Kr. til 4. århundrede e.Kr . Ved siden af hieroglyfferne fandtes der også en mere enkel udgave af tegnene, den hieratiske håndskrift. Håndskriften blev ca. 700 f.Kr. stenografi-agtig, den såkaldte demotiske skrift. Koptisk, det vil sige ægyptisk skrevet med græske bogstaver, blev indført af kristne ægyptere i 200-tallet e.Kr., og det bruges endnu i den koptiske kirke. Formentlig mistede man hurtigt kendskabet til at læse og skrive hieroglyffer, og i århundreder blev tydningen af hieroglyfferne betragtet som en umulighed, fordi videnskabsmændene blev vildledt af brugen af symboler i skriften. Det var først via fundet af den berømte Rosetta-sten, der indeholdt tre forskellige skriftsystemer: hieroglyffer, demotisk og oldgræsk, at lingvisten Jean-Francois Champollion i starten af 1800-tallet ved at sammenligne seks forskellige versioner af kongenavnet Ptolemaius, fandt ud af, at hieroglyfferne dels består af ideogrammer - symboler der repræsenterer ideer og ting - dels af fonogrammer - tegn der repræsenterer lyde. | ||
| | |
 | ||
| | |
En anden årsag til, at det tog så lang tid at løse hieroglyffernes gåde, var variationen af læseretninger. De oldægyptiske skrivere skrev hieroglyffer i rækker og kolonner uden mellemrum mellem de enkelte ord. Indskrifterne kan læses i vandrette kolonner fra venstre til højre og omvendt, men også i lodrette kolonner fra top til bund. Når man læser i vandrette rækker, bestemmes læseretningen ud fra tegn, der forestiller mennesker, dyr eller fugle, da disse altid vender hovedet imod læseretningen. Skriftens æstetiske udformning var af stor betydning. Når man for eksempel udhuggede en indskrift på et monument, blev skriften arrangeret, så den udfyldte den tilgængelige plads, og ofte måtte tekststykker gentages for at opnå en symmetrisk effekt. Indtog skriftens æstetiske udformning en central rolle i oldtidens Ægypten, var der til gengæld ikke noget ord for kunst: dekoration uden en praktisk og religiøs betydning gav ingen mening. Stavemåder og udtale Hieroglyfskriften er en billedskrift, der består af billed- og lydtegn. De ca. 700 skrifttegn gengiver levende væsener eller dele af dem eller forskellige håndgribelige ting fra ægypternes dagligdag. Mange tegn er stiliserede afbildninger af de ting, de forestiller. Billedtegnene læses enten som det, de forestiller eller noget nærliggende. En sol kan både betyde sol, men også dag, lys eller time. Lydtegnene er også billeder, men de virker som vores egne bogstaver. Hvert billede er begyndelseslyden i det ord, det forestiller, for eksempel begyndte en mund på ægyptisk med r, og derfor udtales det også som en r-lyd. Som i en rebus brugte man altså tingenes navne til at stave nye ord. Skriften adskiller sig fra vores skrift ved at være en konsonantskrift, der kun gengiver, hvad man antog for det vigtigste af hvert ord, altså en slags ordenes skelet. Læseren har selv måttet tilføje vokalerne, der har vekslet alt afhængig af tryk og tone. Vokalvariationerne betyder, at ægyptologerne ikke med sikkerhed ved, hvordan de gamle ægyptere udtalte de ord, som de skrev med hieroglyfferne. Problemet med konsonantskriftens flertydighed blev løst ved hjælp af såkaldte determinativer. En determinant er et begrebstegn, som normalt blev sat i slutningen af stavelsesordet for at gøre det entydigt. For eksempel blev ideogrammer, der forestillede en mand eller dele af en den mandlige anatomi, såsom en penis, brugt til at determinere ord, der refererede til noget maskulint, som søn eller ægtemand. Ægypterne skrev hieroglyffer på mange forskellige former for materiale: de blev hugget i sten, skrevet på ben, ler, elfenben, læder, linned, metal og ostraka (fragmenter af lerkrukker eller kalksten), men man skrev dem også på blødt, fint og mere håndterligt materiale, nemlig papyrus, planten, der voksede ved Nilen. Skriftens magi Hieroglyfferne havde stor magt i det gamle Ægypten, til dels på grund af deres utilgængelighed, eftersom størstedelen af befolkningen var analfabeter. Det var et privilegeret erhverv at være skriver i det gamle Ægypten og forbeholdt eliten. Uddannede skrivere benyttede hieroglyfferne som et redskab for statsadministrationen og til at nedskrive politiske og religiøse begivenheder. Oversat betyder hieroglyf helligt tegn, for ægypterne troede, at visdommens og skriftens gud Thot havde givet menneskene skriften som en gave. Man mente, at hieroglyfferne besad en magisk kraft, som gjorde sig gældende i alle aspekter af ægypternes liv og død, som for eksempel høst, husholdning, fødsler, sygdom og gravritualer. Hieroglyffen kunne for eksempel anvendes mod sygdom: skrev man de helbredende formularer direkte på huden, virkede den magiske kraft, når patienten slikkede blækket af huden. Eller de blev skrevet på smykker og amuletter for at afværge ondt. De tegn, man finder på amuletter er hyppigt Horus-øjet, Udjat, som symboliserede helbredelse. Man skrev også uddrag af Dødebogen på amuletterne for at beskytte de levende mod de døde. Eller man gav mumierne dem med på deres farefulde færd gennem Underverdenen. Thoths hellige tegn havde magt til at bringe de objekter, som de forestillede til live. Når et ord eller en sætning blev nedskrevet, betragtede ægypterne det, som om de skabte en livgivende kraft, der kunne udnyttes med nyttige eller katastrofale konsekvenser. Det var ikke mindst vigtigt i gravritualerne, der skulle sikre den dødes genopstandelse. Af alle de religiøse ritualer, der blev udført på den døde, var mundåbningsceremonien den vigtigste. Et specielt instrument, en skarøkse, blev brugt til at åbne mumiens mund for på denne måde at bringe nyt liv til den døde. Og en formular fra Dødebogen påkaldte luftens Gud for at sikre god vind til sejladsen gennem de dødes rige. Nøgle til de ægyptiske hieroglyffer er glimrende introduktion til den æyptiske kultur og en lettilgængelig guide til at lære at skrive hieroglyf. Er man for alvor bidt af den ægyptiske mytologi og den enestående sære dødekult, skal man straks skynde sig videre til mere dybdeborende værker. Mest fascinerende er bogens billeder. Og hieroglyffernes skønhed forbliver en gåde. | ||||
 | ||||
| | | | |
 | |
| |
Bridgett McDermott: Nøgle til de ægyptiske hieroglyffer. Hvordan man tyder faraonernes hellige sprog. Oversat af Rikke M. Jensen. Samlerens Forlag, 176 sider, 268 kr. Hvis man selv har lyst til at skrive med hieroglyffer, kan man bl.a. hente skriftfontene GlyphBasic og Nahkt Hieroglyphs hos University of Oregon. | ||
| | |
 | ||
| | |
tidligere bidrag | aktuelt | aktuelt-arkiv | 30/4/03 | ||
| | |
