| Mange steder undervejs kommer digterens legebarn til sin ret. Mod bogens slutning finder man en fin lille børneremse, ”Så kom nu, Hop!/Kom børn kom kat kom slev kom krat” osv., og Krogsbølls mange advarsler om omvendthed kan tilføjes samme kategori. Et par eksempler: ”Stå ikke på sporet, her kommer tid!/Stå ikke på sporet, her kommer tid!” eller ”Engang blev jeg (lige præcis) ikke morder/É/Våbenet ville jeg kunne finde:”. Hvorpå følger et lille - absurd - våbenkatalog og pointen: ”Det kunne sagtens være sket”. Man bliver næsten i tvivl om digterens gode intentioner. De grimme ord og de mindre grimme sprogspil modsvares desværre af en række digte med lutter pæne ord, der ikke rummer nær samme energiske drive: ”I en åben mark med præcis/samme åndeløse venten/og præcis den/samme sitren,/de samme linier brudt/hen over bakkerne/som i engene,/og i brinken, leret og/de våde fisk.” Her og i lignende tekster går der sumpområde i fornøjelsen ved at læse Krogsbøll. Digtet bliver for glat, overrasker ikke og falder upointeret til jorden. Wöldums pulsar syndrom kunne nok have haft godt af en ekstra tur i redaktionsmøllen hos kirurgerne. Med en beskeden frasortering ville bogen formentlig have fremstået helstøbt på Krogsbølls egen sprængte facon. | |
