Illustrerede digte
Bananunderskud
Grimme, grimme ord
Gjorde kur som en delfin

- en bunkeanmeldelse, øv!
 

Nye illustrerede bøger fra under-, mellem- og overgrunden viser, at der ikke altid er mening med at illustrere. Ligesom der for øvrigt heller ikke altid er mening med at skrive. Både digte og illustrationer skal udstråle vilje til at fylde. Til at tage plads. Allerbedst bliver det, når tekster og illustrationer peger i samme retning og glider sammen i en fælles bestræbelse. Selv hvis tekst og illustration ingenting peger på, skal de helst have en hel masse at sige om det. Og omvendt: hvis tekst og illustration ingenting vil, er det det, der skal skæres ud i pap. I tre illustrerede udgivelser fra de seneste måneder fandt anmelderen ingen nævneværdig bestræbelse på at udnytte rummet i de respektive bøger. Ingen steder spejler tekst og billede sig i hinanden, ingen steder tager de to dele hinanden i hånden og råber i kor. Øv!

>>

Hans Lucht: Så smukt har skoven ikke stået siden S/H. Illustration og typografi: Badges. Badges Books, 72 sider, 125 kr.

Birgitte Krogsbøll: Wöldums pulsar syndrom (Det går formodentlig over). Fotografier af Martin Budtz. Øverste Kirurgiske særtryk nr. 5. 62 sider, 110 kr.

Viggo Mortensen: Nye falsknerier. Illustreret af forfatteren. Lindhardt & Ringhof, 67 sider, 199 kr.