| PLACE DU CAIRE, MAHDIA Hvis nu skyggerne,
såvel husenes drejende geometri
som cafégængernes daglige indfald
og træernes stilfærdige brushoveder,
blev på jorden
som mørke aftryk eller fodspor,
som bølgemærker eller aflejringer,
hvilket mønster ville jeg så få at se
hen ad aften? Muligvis intet. Pladsen er gammel,
mættet af skygger,
historiens udslip af fed, men tør olie,
ikke helt sort, men grånende blå
som tonen, der indfarver byen,
når alle børn sover eller lader som. << | >> | |
