Fra: Ursula Andkjær Olsen: Lulus sange og taler.

Vera Vinkelvir har fået en lillesøster - eller måske snarere en hel flok, for Lulu er bare et af de mange jeg'er der leger, snakker, vrøvler, forelæser og meget andet. i Ursula Andkjær Olsens polyfone digtdebut, Lulus sange og taler. Bogen er én lang kværnende ordstrøm - snart på dansk, engelsk, tysk eller cirkussprog - hvor den ene stemme afløser den anden: der er den slørdansende Salome med svanefjer på inderlårene og øjnenes hemmelige email-trafik, den tysktalende mesterfilosof Ursula Ursprung, den maniske Pandora med æsken, den børnerimsrappende Lolita Langstrømpe og Anna Kronisma med de ulyksalige uoverensstemmelser. Det er mildest talt et sprogligt vildnis, der rummer brudstykker af alskens genrer, lige fra belærende foredrag, essays, syllogismer, vrøvlevers, vitser, notater, aforismer, graffiti fra en lokumsdør, vuggeviser, reklamer, skilte osv.

Digtenes urkilde og nærmeste slægtning er musikken, især refereres til avantgardemusikkens fædre og deres længsler, f.eks. Schönbergs begær efter at høre alt på én gang. Eller det modsatte ønske hos John Cage: "I wanted to hear nothing/ but I didn't succeed:/ I heard something./ I couldn't help it." Musikkens svæv af alting og ingenting er digtets surrelle drøm: "Ører er embryoniske vinger./ Om fire millioner år vil/ mennesker sandsynligvis have vinger/ og de vil flyve som de gør nu/ i drømme/ Embryonisk."

Lulus sange spænder vidt - fra kitsch til klogskab, fra et fandenivoldsk overforbrug af intertekstualitet og metabevidsthed, over lir og gadedrengleg med sproget, til en ydmyg og sensuel forelskelse i sproget: "At tale i tunger vil sige at kysse/ sproget som sådan. Kysse./ Og for hvis skyld hvis ikke for sprogets?"

Det er digte, der vil det hele, som Atlas der bærer jordkloden på skuldrene og må tage myoserne med. De vil høre al støjen, se ordenes formørkelse og mærke det rebelske oprør fra boblerne i bækken. En sprogforsker fra 1700-tallet bestemte sproget "som en uting blandt ting", og Andkjær Olsen tilføjer "måske kan de blandes uden at skille".

Tilsyneladende. Lulus sange og taler er en forrygende tungetalende uting, en drage med ild i hjernen, i ører, øjne, næse og mund. Et vaskeægte kvindevæsen: "Og hvis vi nu skal føre en principiel disput om hvorvidt pigekamre og fruentimmere/ er labyrinter, så kunne vi/ starte hjemme hos Lulu, for hun sidder netop på gulvet/ og kigger sig vulkanisk dybt i skødet. Der er så mange/ folder og krøller og blade, hvisker hun, det ligner jo en/ labyrint. Hvordan fandt du ind? Hun bladrede og bladrede/ for at finde side ét."

Ursula Andkjær Olsen: Lulus sange og taler. Arena,Lindhardt og Ringhof. 68 s., 149 kr. Omslag ved Marcelo Lerer med billedet The Sound of Music af Roy Lichtenstein.

forrige bookmark | næste

tilbage til aktuelt | aktuelt-arkiv | omtalt 30/10/00