| |||||||||||||||||||
Arabisk og asemisk kalligrafi: Moderne arabisk kalligrafikunst Eksperimenterende asemisk kalligrafi | |||||||||||||||||||
Christian Dotremont: | |||||||||||||||||||
 | | | | | | ||||||||||||||
 | ||
| | |
Tegnene, min første søgen. Henri Michaux Også i den vestlige kulturkreds støder man på kalligrafiske eksperimenter, hvor stregens flugt fra betydningen har skabt nye og bemærkelsesværdige former. Både den asiatiske og den mellemøstlige skriftkultur har for visse grene af den vestlige moderne kunst åbnet en alternativ indgang til skriftbilledet, oplevelsen af sproget, ja måske endda selve tanken. Til kanonen inden for vestlig asemisk kalligrafi hører den belgiske digter og Cobra-maler Christian Dotremont, som i sine kinesisk inspirerede logogrammer (eller Dessins-mots) var optaget af sammensmeltningen af tekst og maleri. Også Henri Michaux hentede først og fremmest inspiration fra japansk og kinesisk kalligrafi, når han påvirket af mescalin undersøgte blækklatters forløb, strukturer og rytmiske mønstre. Ligesom Dotremonts logogrammer er Michaux's værker på én gang skriftbilleder, man ikke kan læse, og tegnstrukturer, som forførerisk inviterer til at lade sig afkode. Michaux var optaget af at se og skabe noget, han ikke havde set før, noget han mente stod i forbindelse med perceptions- og skabelsesprocessen, og som forbandt tegnet med tingen: "Jeg ønskede at tegne det værendes bevidsthed og tidens gang. Lige som når man tager nogens puls. Eller sagt på en mere beskeden måde: Det, som kunne ske, hvis man om aftenen kørte den film igennem, der var taget af alle dagens begivenheder, men nu afkortet og uden lyd". | ||
| | |
 | Henri Michaux (1960) | |||
| | | | |
Også englænderen Brion Gysin var dybt optaget af måden, vi opfatter skrifttegnene på. Han udviklede en særlig teknik, der kombinerede japansk og arabisk kalligrafi og dermed udnyttede deres forskellige, komplementerende læseretninger. Hans "magiske tekstgrid", baseret på en kabbalistisk praksis, fik vennen William Burroughs til at postulere "that writing is 50 years behind painting". Bevæger man sig over i de mere ukanoniserede rækker falder blikket på den australske digter Tim Gaze, som har skrevet et manifest for den nye kulturelle strømning, han kalder asemisk skrift. Ordet "asemisk" har han fra den amerikanske digter Jim Leftwich, der mener, at de mest radikale digtere i dag hælder mod en asemisk tekst: en tekst uden semantisk indhold, som dog stadig i en eller anden forstand er en tekst. Gaze forklarer - i en inderlig tone - hvordan behovet for at udtrykke "the difficult thing inside me" førte ham fra prosateksten til den eksperimenterende kalligrafi, også betegnet asemisk skrift. Og han benytter chancen til at kritisere det, han kalder "yang-kulturen", som han mener har rigid venstrehjernehalvdels-logik, forlagskapitalisme og en aggressivt penetrerende tekstfortolkning i sin ascendant! Og ikke overraskende bekender han sig i stedet til "yin-kulturen": intuitionen, instinktet, magien, drømmen, det irrationelle. En mere flydende feminin tilgang, hvis kultur undviger store distributionskanaler, men spredes via små tidsskrifter, tryksager, mail art og fra mund til mund. " Tim Gaze udgiver selv sine asemiske værker på yin-manér i sit eget tidsskrift Asemic Magazine, som han redigerer i samarbejde med asemikerne Jim Leftwich og Andrew Topel. Det er uvist, hvad den amerikanske visuelle digter Geof Huth har i ascendanten, og også hvorvidt han kalder det yin. Men det flyder i hvert fald med eksperimenterende asemisk skrift i hans weblog dbqp, sammen med alskens andre visuelle digtværker og viden om den visuelle poesi i al dens brede magt og vælde. Huth er selv en flittig producent af fidgetglyphs, som han kalder sine kruseduller, der hverken er skrift eller billede, men netop wrawings, en af hans mange selvopfundne termer. Og han er et legebarn om en hals, der forstår at få andre med i spillet. Mailartprojektet er en samling af breve, der besvarer Huths egne mailudspil og samtidigt fungerer som selvstændige kunstobjekter, mange med stærk asemisk indflydelse. Værkerne beundres, kommenteres og analyseres løbende af Huth himself. | ||
| | |
 | ||||
Andrew Topel: Sign Language 2 (2005) | ||||
| | | | |
Der er flere, der slet ikke kan stoppe tegnproduktionen, for eksempel "The Visual Poetry Machine of Colorado", Andrew Topel. I serien Sign Language, som også har indlemmet en bismillah, har han scannet sine egne hænder ind i billederne, der i forvejen er landskaber af bogstavtegn. Hænderne prøver forgæves at forme ord, de øvrige tegn kan heller ikke tydes. Huth skriver: "De kan ikke afgive mening, men de antyder en mening, de antyder kampen om mening, de antyder sprogets uophørlige kræfter, pennens frem for sværdets." Den californiske mailartist Kiyotei har inspireret af afsenderen Huth udviklet sin helt egen kalligrafiske stil i mailartprojektet. Ligesom Huth - og den arabiske kalligrafi - anvender han altid flere farver i skriften, hvis linjer slynge sig frit, som var de flygtede inskriptioner fra fortidens fugtige huler eller undvegne kufi-tegn, der nu har fået lov til fri leg blandt stempler, frimærker, små hilsener, kommentarer, tegninger, kulturel intertekstualitet og koder. Snart er de langstrakte streger, der tegner et ørkenlandskab, snart minder de om keltiske runer. De kan blive til hvad som helst. | ||
| | |
 | Kiyotei (2004) | |||
| | | | |
Kiyoteis postkortunivers er en reduceret lilleputverden indtaget af tegn i alle afskygninger, med stregen - krusedullen - som hovedaktør. Vi er langt fra Michaux's smertelige og grænseoverskridende sandhedssøgen eller Islams uudgrundelige mystik. Og dog. Vi er i en anden bevidsthedstilstand: en legende, virtuel, der trækker på hele kulturhistoriens mangfoldighed af tegn, fra høj til lav, en potentiel verden, hvor man lever og ånder i tegnenes og skriftlinjernes billedværen. Og så har man tilmed det privilegium at kunne blinke med øjet og underskrive sig "Asemically yours, The Trickster". Mon ikke, det er med den asemiske skrift som med andre gode gamle unyttige praksisser: den er kommet for at blive!
tidligere bidrag | aktuelt | 8/2/05
| ||
| | |
