Permanent Poesi En lysinstallation af Birgitte Katborg Laursen og Christian Yde Frostholm i forbindelse med oplæsningsarrangementet Permanent Poesi på Badeanstalten Den Permanente nord for Århus 11. juni 1998. juni 1998 | se mere Vinduet En selvstændig præsentation af Hvedekorns-temanummeret 4/97. Udstillingen rummede ligesom tidsskriftet fotografiske værker af Stig Brøgger fra perioden 1969-97, hvoraf de fleste vistes for første gang, i selskab med nye digte af 19 forfattere. Udstillingen arrangeredes af Hvedekorns redaktion, Andreas Brøgger (grafik) og Annemette Kure Andersen (lyrik). november-december 1997 Unikum - bøger i 1 eksemplar 31 unikke bøger med udgangspunkt i poesi udført til lejligheden af forfattere, grafiske designere, arkitekter, scenografer, billed- og bogkunstnere mv. Medvirkende: Ulla Andersen, Stig Lennart Andersson, Mark Bedford, Martin Bigum, Ole Bremer, Thomas Bruun, Lars Bukdahl og Jens Blendstrup, Claus Carstensen, Peter Christensen, Kirsten Dehlholm, Jesper Fabricius, Anne Bjerge Hansen, Dorte Holbek, Lisbeth Høyer og Hans Ebert, Michael Jensen, Åse Eg Jørgensen, Iben Kofod , Pablo Henrik Llambías, Marianne Lumholdt, Tatiana Maria Lund, Camilla Nørgård, Karin Nørgaard, Linda Orloff, Anne Marie Ploug, Tóroddur Poulsen, Philip Ytournel Rasmussen, Kamma Sander, Louise Sass, Morten Søndergaard og Christian Leifelt, Mikkel Thykier, Thomas Wiesner og Mette Mærsk. Vist første gang på BogForum, siden i Afsnit P. Arrangeret af Louise Sass og Christian Yde Frostholm, udstillingsarkitekturen i samarbejde med Morten Løbner Espersen. Katalog. november 1997 + Januar 1998 | se mere Poesi-propaganda I et forsøg på at synliggøre poesien i det offentlige rum udgav Afsnit P i efteråret 1997 en serie på tre poesiplakater samt et go-card designet af Marianne Lumholdt og Mark Bedford med digte af hhv. J.P. Jacobsen, Tove Meyer, Simon Grotrian og Klaus Høeck udvalgt af Karen Wagner og Christian Yde Frostholm. Spredningen af plakaterne i landet fulgtes på vej af et katalog over mere end 2000 tilgængelige lyriktitler - samt en P-shirt designet af Karin Nørgaard. oktober-november 1997 | se mere Poetry Park Poesi-performance-festival i Ørstedsparken i København afholdt i samarbejde med Stereo Bars café Haçienda i parken. Medvirkende: Peter Laugesen & Mindspray, Niels Lyngsø (med lydspor af Orb), Tom Kristensen-projektet Glimtvis, Patience Agbabi (London), Aaron's Bongo Party med Aaron Phiri (Stockholm) og en række dj's. Et konglomerat af poesi, optræden og musik. Opfulgt af udstillingen Poetry Park Revisited i Afsnit P med billeder fra dagen af fotografen Frank Sebastian Hansen. august 1997 Fjernforbindelser Grafisk-elektronisk installation som led i udstillingen Cruising på Kunstforeningen i København. I samarbejde med forfatteren selv fortolkede Marianne Lumholdt (DK) og Mark Bedford (UK), begge grafiske designere, Christian Yde Frostholms digtsamling Fjernforbindelser, som udkom op til åbningen. Digtene præsenteredes i et komtemplativt læserum som en grafisk film på en computermonitor indbygget i en bordplade, sådan at teksterne voksede frem for øjnene af én. juni-september 1997 Ordstativer Et møde imellem lyrik og grafik, litteratur og skulptur, skrift og læsning skabt i et samarbejde imellem grafisk designer Lisbeth Høyer og tekstil- og teaterkunstner Karin Nørgaard på baggrund af et tekstudvalg af cand.mag. Karen Wagner og forfatter Christian Yde Frostholm. Tolv kasser på stativ (som en abstrakt månedskalender) med udgangspunkt i tolv digte, der havde det til fælles, at de ikke ville forlade én igen. Vandreudstilling præsenteret første gang på Arken og siden hen i Politikens Forhal og på Danasvej Bibliotek, efteråret 1997. januar 1997 | se mere digterstemmer En udstilling med oplæsningens anatomi som tema - som præsentation af en cd med oplæsning af seks store danske lyrikere: Inger Christensen, Peter Laugesen, Per Højholt, Søren Ulrik Thomsen, Henrik Nordbrandt og Pia Juul. Cd'en blev udgivet af foreningen digterstemmer og Afsnit P. Idé: Lene Wissing. Cd-redaktion: Lene Wissing, Morten Søndergaard og Christian Yde Frostholm. december 1996 | se mere Fra digterens hånd Håndskrevne digte i meget stort format på Arken i Ishøj. En af museets markante mure påmaledes for en tid otte danske digte skrevet i hånden af digterne: præsenteret, så det dannede en tidsakse fra B.S. Ingemann til Simon Grotrian over Aarestrup, Jacobsen, Ditlevsen, Inger Christensen, Peter Laugesen og Søren Ulrik Thomsen, og med en lydside, hvor teksterne hørtes oplæst af de fire nulevende bidragydere. Digtene udvalgt af Naja Marie Aidt og Pia Juul. Visuelt koncept af Tinne Borgland og Christian Yde Frostholm. Suppleret med en udstilling om arbejdet med fotos af Jesper Lambæk og en præsentation af lydside, katalogbog og plakater i Afsnit P. september-november 1996 | se mere Nansensgade Forfatterfestival 1996 og 1997 I samarbejde med gadens forlag - Nansensgade Antikvariat, Brøndums Forlag, Edition After Hand, Forlaget politisk revy og Rosinante/Munksgaard - afholdes en dagslang forfatterfestival med oplæsning og samtaler med en lang række danske forfattere på scener i selve Nansensgade, suppleret med musik, installationer, litteratur på film, video og lyd, osv. august 1996 + september 1997 DigtJukeBox Lydkunstgruppen Dansk Hörfilm (Hans Sydow, Ulrik Bjørn Bengtsson, Ketil Teisen og Morten Dürr) præsenterede en række eksperimenterende lydproduktioner med lyrik som inspiration og materiale samlet på en cd i ét eksemplar. Numrene, med tekster af Tom Kristensen, Aarestrup, Schade, Strunge, Carsten René Nielsen m.fl., kunne afspilles efter ønske på en jukebox en måned i Afsnit P. juni 1996 I [LIV]E Installation i Afsnit P og cyberspace. Grafikerne Marianne Lumholdt (DK) og Mark Bedford (UK) bad alle interesserede e-maile de 10 ord, der sagde mest om deres liv lige nu, ud af 50 mulige (tilgængelige på både dansk og engelsk) til en adresse oprettet til formålet af Politiken Online. Bidragene blev taget under grafisk behandling og præsenteret i én lang udprintning, som rakte udstillingsrummet rundt. maj 1996 Sproget på film Løbende videovisning af filmene Mellem bjergene og havet, Sprogbilleder og en cyklus med eksempler på Gary Hills litterært inspirerede videokunst. april 1996 Børn skal ikke lege under fuldmånen Præsentation af journalist Peter Øvig Knudsen og fotograf Poul Rasmussens forfatterportrætbog Børn skal ikke lege under fuldmånen. Seks danske forfatteres manuskriptark side om side med kontaktarkene bag bogens fotografier. To arbejdsprocesser med dertil hørende forstørrelsesglas. januar 1996 Gøren og laden Samarbejde mellem digteren Morti Vizki og billedkunstneren Ulla Andersen. Det var første gang, de to arbejdede sammen på denne måde, bevidst i et tredje medie i forhold til den enes tekster og den andens skulpturer, nemlig en fotografisk installation. De har kendt hinanden, siden de var syv år gamle, og dét udgør deres udgangspunkt: Stedet de kommer fra, deres fælles situation. december 1995 Min hånd 67 En udstilling af forfatter og cand.mag. Peter Christensen Teilmann, cand. teol. Søren E. Jensen og forfatter Christian Yde Frostholm i anledning af udgivelsen af Per Højholts Praksis, 11: Lynskud. Hånd- og maskinskrevne skitser og manuskripter til den nye digtsamling - og til tidligere - samt lydeksempler fra forfatterens radioproduktioner, plader og shows. Sideløbende publiceredes Album Alder med bidrag af 19 danske forfattere og skribenter. oktober 1995 | se mere Morten Søndergaard: Ubekendt Lydinstallation af digteren Morten Søndergaard over digtet Ubekendt fra hans digtsamling Ild og tal. Udstillingen bestod af en abstrakt lydflade fra 24 højttalere hængende som et bladhang i loftet, selve digtet skrevet på gulvbrædderne og en rejsegrammofon, der afspillede en skive af et træ. september 1995 | se mere Ventetid - et kædebrev En postkortudveksling imellem ti professionelle grafikere, illustratorer og arkitekter over temaet ventetid. Initiativ: Grafisk designer Lisbeth L. Høyer. Foruden medvirkede Thomas Wiesner, Jeanette Hendeliowitz, Bjarne Agerbo, Hedda Bank, Bettina Kofmann Christiansen, Mark Gry Christiansen, Sophie Klerk, Kevin MacKenzie, Otto Dickmeiss samt med tiden udstillingens publikum. august 1995 Tatiana Maria Lund En serie grafisk rene, sorthvide billeder af ord og ting taget af billedkunstneren Tatiana Maria Lund, som i disse år arbejder i Glasgow: Engelske enstavelsesord i lydskrift - og de genstande, som ordene betegner. juli 1995 | se mere Det løber, det er elektrisk Installation af scenografen Dorte Holbek til et digt fra samlingen Mellem tænderne af Kirsten Hammann. I samarbejde med forfatteren opbyggede Dorte Holbek en slags scenografi til digtets jeg med elektriske og medicinske remedier i et kombineret dagligstue-badeværelsesmiljø. maj 1995 Samlede Strunge Bøger/video/dokumentation omkring Michael Strunge i forbindelse med Borgens Forlags udgivelse af digterens lyriske værk, Samlede Strunge. april 1995 Sommerfugledalen Installation tilegnet Inger Christensens requiem Sommerfugledalen fra 1991. Et møde imellem naturvidenskab og litteratur - konkret imellem en sommerfuglesamling og en digtsamling. Arrangeret af biolog Ole Schou, DR-programmedarbejder Susanna Sommer, forfatter Christian Yde Frostholm sammen med sommerfugleeksperten Peter Rostgaard Christensen, Zoologisk Museum. marts 1995 | se mere Halfdan Rasmussen - rytme og kontrast Udstilling af tekster og bøger i anledning af Halfdans Rasmussens 80-årsdag. Muntre og alvorlige - og kendte og ukendte - sider af en folkekær digter. Ved Peter Christensen og Christian Yde Frostholm. februar 1995 Debut '94 Otte digte udsat for rum. Tekstil- og teaterkunstnerne Tinne Borgland og Karin Nørgaard stod bag otte søjler, som hver rummede et udvalgt digt af en debuterende digter fra året, der gik: Iben Claces, Camilla Deleuran, Anne Marie Dinesen, Jesper Green, Katrine Marie Guldager, Niia Maria Mjetchinsky, Lene Louise Nielsen og Jan Thielke. december 1994 | se mere Kamma Sander: En samling associationer Tredimensionel grafik som opfølgning af grafisk designer Kamma Sanders afgangsudstilling på Danmarks Designskole. Bøger i træ, plast, pap og metal inspireret af kæder af synonymer. En enkelt bog - trykt med kobber på en elektronisk printpade - mangfoldiggjordes som Afsnit Ps første udgivelse. november 1994 Poul Borum 3x20 Alle forfatterskabets bøger, portrætfotos af Poul Borum gennem årene og et kakofonisk lydspor med oplæste digte. I anledning af forfatterens 60-årsdag og festskriftet Det forklædte hjerte (red. Niels Frank og Janus Kodal). oktober 1994 Pia Juul Digteren Pia Juul åbnede Afsnit P med en udstilling af nyskrevne digte til en udvalgt række fotografiske portrætter af ældre danske forfattere: hendes "helte". De håndskrevne digte blev gengivet i stort format konfronteret med portrætterne og ledsaget af en tekst om "at blive set". september 1994 Ikke et ord Fire installationer som optakt til Afsnit P af billedkunstnerne Mette Kit Jensen, Anders Kjærgaard, Tatiana Maria Lund og Gitte Jungersen. juni-august 1994 arkiv | Afsnit P 1994-98 |