 | |||||||||
 |  |  | |||||||
 | | | | | | | | | |
Sommerfugle
Fra hele verden er der beskrevet mere end 200.000 forskellige arter af sommerfugle, men det faktiske antal er sandsynligvis meget større. I Danmark er der fundet ca. 2.400 arter, og hvert år registreres en til otte, som enten har været overset i den danske fauna eller dukker op i forbindelse med træk fra udlandet. En gammel amatørtradition har givet et godt kendskab til den danske sommerfuglefauna, men der er stadig meget at opdage, især omkring de enkelte arters biologi. Sommerfuglene udgør en meget stor insektorden, som er velafgrænset og letgenkendelig. Dagsommerfuglene er velkendte, farvestrålende og dagaktive, men udgør med sine 65 arter i Danmark kun en meget lille del af alle sommerfugle. Populært opdeles sommerfugle i to grupper, storsommerfugle (makros) og småsommerfugle (mikros). Storsommerfuglene er dagsommerfugle, spindere, ugler og målere, småsommerfuglene er viklere, pyralider, fjermøl, sækmøl, spindemøl og ægtemøl mv. Disse grupper kan så videre inddeles i familier, slægter og arter. Hovedparten af alle storsommerfuglene kan umiddelbart adskilles på artsniveau ved blot at kigge på sommerfuglens vingetegning eller vingernes ribbemønster. Nærtstående arter samt mange småsommerfugle kan kun adskilles ved at undersøge forskelle på sommerfuglenes genitalier. Næsten alle sommerfugle har skælklædte vinger. Skællene giver sommerfuglen dens farve, men de smukke metalskinnende eller iriserende farver, der er almindelige hos nogle arter er i virkeligheden interferensfarver. Sommerfugle udnytter farvepragten meget forskelligt. Hos nogle camouflerer den insektet i dets naturlige omgivelser, hos andre advarer farverne fjender mod eventuel giftighed. Mønstre og farver kan også forvirre et dyr, som angriber, og endelig kan farver anvendes til at imponere det modsatte køn. Nogle sommerfugle har en meget veludviklet lugtesans, der er lokaliseret i følehornene. Dagsommerfuglene er bl.a. kendetegnet ved at have kølleformede følehorn, med en fortykkelse på spidsen. Natsværmerne har ofte tråd- eller fjerformede følehorn. Hannens følehorn er ofte mere buskede end hunnens, den større overflade gør visse hanner i stand til at opfatte ganske få duftmolekyler af et bestemt feromon (signalstof), som hunnen udsender under frieriet. Munddelene hos sommerfuglene er udformet som en slank sugesnabel, som bruges til at suge blomsternektar, frugtsafter eller vand. Nogle sommerfugle lever så kort tid som imago (den færdigudviklede sommerfugl), at det ikke er nødvendigt at æde. Nogle primitive sommerfugle har bevaret bidende munddele og æder blomsterpollen. Alle sommerfugle har fuldstændig forvandling. Herved forstås en livscyklus fra æg over larve og puppe til imago. Æggene lægges på foderplanten og klækker normalt i løbet af et par uger, hvorefter den lille larve straks begynder at æde. Næsten alle sommerfuglelarver er vegetarer. På og i enhver tænkelig del af alle landplanter, kan der leve sommerfuglelarver. Langt størstedelen er bladædere, men både frø-, blomster- og rodædere findes. Mange arter er slemme skadedyr i land- og skovbruget (f.eks. kålsommerfuglen). Larven skifter normalt hud 3-5 gange i sin levetid for at kunne vokse. Når larven er udvokset dannes et puppestadie, hvor de indre organer nedbrydes og opbygges. Således udvikles vingerne inde i kroppen på ungdomsstadiet. Mange natsværmerlarver spinder en silkekokon til puppen, andre graver puppen ned i jorden og laver et forpupningskammer. De fleste sommerfugle overvintrer som puppe eller larve, enkelte arter som æg eller imago (f.eks. nældens takvinge, dagpåfugleøje og citronsommerfugl). Når imago er klækket, er dyrets størrelse uforanderlig. Sommerfugle er gode indikatorer på sundhedstilstanden i den danske natur. På Zoologisk Museum har man netop afsluttet en atlas-undersøgelse af den danske dagsommerfuglefauna. Resultatet var alarmerende. Mere end halvdelen af de 65 danske dagsommerfuglearter er i tilbagegang. 10 arter er helt forsvundet fra landet siden 1950'erne. Yderligere 10 er i overhængende fare for at forsvinde fra landet. Hvis der ikke gøres en indsats for at forbedre levevilkårene for disse sommerfugle i den nærmeste fremtid, vil også disse arter forsvinde fra den danske natur. Hovedårsagen til sommerfuglenes tilbagegang og uddøen er, at det danske landskab har ændret karakter. Den danske natur er domineret af et intensivt land- og skovbrug, der ikke levner meget plads til en rig flora og fauna. Sommerfuglene trives i en varieret natur, hvor der er plads til lysåbne skove og skovenge, blomsterrige overdrev og enge samt moser og forskellige kærtyper. PETER ROSTGAARD CHRISTENSEN | |||||||||||||||
| |||||||||||||||
Vil du vide mere om sommerfugle, kan du kontakte Lepidopterologisk Forening. Foreningens formål er at udbrede kendskabet til de danske sommerfugle gennem publikationer, møder, ekskursioner og lignende. Her mødes sommerfugle- og naturinteresserede til en snak om naturforvaltning, naturpleje m.v.
| |||||||||||||||
| | | | | | | |||||||||
<< | intro | billeder | katalogtekster 1 | 2 | 3 | 4 | >>
| ||
| | |