Præparation af sommerfugle
Præparationen af sommerfuglene begynder med, at de indsamlede eksemplarer ved hjemkomsten tages op af gift- eller lagerglas og anbringes på vatlaget i bunden af opblødningsskålen. Trækpapiret i skålens låg gøres tilpas fugtigt, men ikke så meget, at vandet driver af det. Skal man bruge opblødningsskålen mange dage i træk, kan man forhindre dannelse af mug og skimmel på sommerfuglene ved at anbringe krystaller af thymol eller parachlormetacresol i bunden af skålen. Parachlormetacresol, eller clorcresol, som det ofte kaldes, er det mest effektive, mens thymol ikke lugter så meget. Sommerfuglene vil nu opsuge fugtighed fra luften i opblødningsskålen, hvorved dyrenes muskler bliver gjort blødere, så de er lettere at præparere. Hvor længe sommerfuglene skal ligge i opblødningsskålen afhænger i nogen grad af deres størrelse - små målere og lignende skal ikke ligge mere end 24 timer, større dyr i to døgn og de største i tre. Hvis de indsamlede sommerfugle er tørret lidt ind, inden de lægges i opblødningsskålen, har de godt af at ligge lidt længere. Hvis man lader sommerfuglene ligge for længe, risikerer man, at de suger for megen fugt og bliver helt våde. De kan ganske vist tørres igen, men vil få et mere blankt og unaturligt udseende. Dette kan i nogle tilfælde forhindres, hvis man stiller opblødningsskålen ind i køleskabet, hvorved mængden af vanddamp bliver mindre. Grønne natsommerfugle udgør et problem, idet de bleges meget stærkt af den fugtighed, der findes både i giftglas med eddikeether og i opblødningsskåle. For at undgå dette bør disse arter bringes levende hjem i præparatglas, og derefter aflives ved at glassene anbringes i en dybfryser i mindst et par timer. Når de derefter tages op igen, skal de præpareres straks efter, at de er tøet op. Når man tager dem op fra fryseren, skal man passe meget på, at følehorn og ben ikke brækker af, hvilket let kan ske i den frosne tilstand. Efter at sommerfuglen har ligget i opblødningsskålen i en passende tid, kommer man til den egentlige præparation. Spændebrættet er forinden gjort klar, ved at 2-4 mm. brede spændstrimler er anbragt langs spændbrættets rille og er fastgjort med nipsenåle ind mod midten af spændebrættet. Man tager derefter forsigtigt sommerfuglen med pincetten og anbringer den, så dens forkrop hviler mellem spidserne af venstre hånds tommel- og pegefinger. Derefter stikker man med den anden hånd en insektnål lodret ned gennem midten af forkroppen, til det meste af nålen er under dyret. Sommerfuglen anbringes på spændebrættet, sådan at nålen er stukket ned til bunden af skumplasten, og sommerfuglens krop befinder sig i midten af rillen. Natsommerfugle, der ofte klapper vingerne taglagt sammen over ryggen, sættes lettest på en insektnål, ved at de lægges med rygsiden opad på præparationspladen, hvorefter en insektnål let kan stikkes igennem midten af forkroppen. Med en insekt- eller præparationsnål bredes vingerne ud på spændebrættets lister, og spændstrimlerne anbringes hen over sommerfuglens vinger. Den højre strimmel fastgøres med nipsenåle, sådan at det ene vingepar holdes fast. Med en finger holdes den venstre strimmel fast, og ved hjælp af en nål føres først venstre forvinge og derefter bagvinge frem i korrekt stilling. Spændstrimlen fastgøres med nipsenåle, og vingerne dækkes af et stykke papir, der også holdes på plads med nipsenåle. Derefter gentages processen med højre vingepar. Man kan føre vingerne frem til den rigtige stilling uden at beskadige dem ved forsigtigtigt at anbringe præparationsnålen i de kraftige vingeribber, der løber langs vingernes forkanter. Sommerfuglenes følehorn anbringes således, at de ligger parallelt med forvingens forkant. For dagsommerfuglenes vedkommende er de så stive, at de normalt kan anbringes oven på spændstrimlerne og holdes fast med et par nipsenåle. For natsommerfugle er det ofte et problem at få følehornene til at sidde blot nogenlunde pænt. Normalt må man, for at kunne styre dem, anbringe dem under spændstrimlerne, men selv da er de tit tilbøjelige til at krølle. Dette problem kan man komme ud over ved forsigtigt at pensle følehornene med en lille, fin pensel, der er dyppet i sprit. Spritten gør følehornene lidt bløde og får dem samtidig til at klæbe lidt til kanten af spændebrættets lister. På denne måde kan man i mange tilfælde anbringe følehornene i den rette stilling blot ved hjælp af penslen. Præparationen færdiggøres ved, at en kugle af vat anbringes i rillen under dyrets bagkrop, så denne ikke giver sig til at hænge. Desuden anbringes ved hver sommerfugl en lille seddel med oplysninger om datoen og stedet, hvor den er indsamlet. De præparerede sommerfugle skal nu tørre en passende tid alt efter luftfugtighed og temperatur. Indendørs ved stuetemperatur bør de mindste arter tørre i mindst tre uger, arter i mellemstørrelsen, som mange målere og ugler, i mindst tre måneder. Er man i tvivl, er det bedre at lade dem sidde i to-tre uger ekstra for at være på den sikre side. Har man ikke ladet en sommerfugl tørre længe nok, vil vingerne i mange tilfælde begynde at synke og glide tilbage mod bagkroppen. Imens tørringen af de præparerede sommerfugle foregår på spændbrædderne, opbevares disse bedst i spændebrætkasser eller eventuelt i en skuffe eller et skab. Man kan risikere, at der går skadedyr - som f.eks. boglus, klanerlaver (en bille-arts larver) eller ørentviste - i sommerfuglene, men disse dyrs ødelæggelser kan forhindres ved at lægge krystaller af paradiklorbenzol ned i skuffen, eller hvor man nu opbevarer sine spændebrædder. Hvis man har indsamlet et særligt stort antal sommerfugle, så man ikke har spændebrædder nok til at præparere dem alle på, kan man forkorte tørretiden ved at anbringe dem i en el-ovn i tre-fire timer ved 60-65 grader. Det er dog en metode, der kun bør bruges som en nødløsning, da man i sin iver for, at sommerfuglene skal være rigtig tørre, let kommer til at skrue for meget op for varmen med det resultat, at både sommerfugle og spændebrædder ødelægges. PEDER SKOU
| |||||||
| |||||||
| |||||||
<< | intro | billeder | katalogtekster 1 | 2 | 3 | 4 | >>
| |||||||