Udstillingen Rörelse i konsten på Moderna Museet i Stockholm, 17. maj-3. september 1961, satte i bogstavelig forstand det svenske kunstmiljø i bevægelse fra 1960'ernes begyndelse. Her førtes internationalt toneangivende kunstnere som Tinguely, Calder, Giacometti, Duchamp og Gabo sammen for første gang i Norden, og deres værkers radikalitet og dynamik satte helt nye standarter for de unge svenske kunstnere inden for alle udtryksformer. Udstillingen var kurateret af chefen for Moderna Museet, K. G. Pontus Hultén, der i udstillingskataloget beskriver, hvordan den dynamiske, legende og bevægelige kunst er svar på tendenser til sortsyn og tilbageholdenhed i samtiden: "Den nutidige kunst er ofte pessimistisk, defaitistisk og passiv; ganske naturligt kan man mene. Men der eksisterer også en anden slags moderne kunst. Det er noget af det, udstillingen vil vise (dynamisk, konstruktiv, fyldt med glæde, forvirrende, ironisk, kritisk, morsom, aggressiv...). Og den er formentlig også typisk for vores tid. 1800-tallets kunstudstillinger blev besøgt af samme nysgerrige og interesserede tilskuermængder, som i vore dage går på biludstillingerne. Men dér kan de vel ikke i længden finde, hvad de søger? Apollinaire skrev i 1913 apropos Marcel Duchamp, at kun en kunst befriet for æstetiske hensyn, og som beskæftiger sig med energi som et billedmæssigt materiale kan 'genforene Kunsten og Folket'. Kameraet er maskinen til at lave kunst med, som er inden for alles rækkevidde. Men der findes andre kunstmaskiner, mere selvstændige måske, som ligeledes taler til os og fortæller os, hvem vi er. De optræder i mange former og materialer, indimellem nærmer de sig videnskaben eller camouflerer sig som legetøj. Den kinetiske kunst har i løbet af 1900-tallet udviklet sig i mange forskellige retninger og antaget mindst lige så mange varierende former som den statiske. At benytte den fysiske bevægelse som udtryksmiddel giver en ubundethed, som kunsten længe har efterstræbt." Blandt de udstillende kunstnere var Per Olof Ultvedt, som siden skulle bidrage til Svisch-antologien og deltage i events på Moderna Museet med de øvrige fra Svisch-gruppen. Carl Fredrik Reuterswärd deltog med bronzeskulpturen Mascot - en menneskeskikkelse i naturlig størrelse bundet til en stol. | ||||||
Torsten Ekbom: Kulturklimaets forandringer
| ||||||