Carl Fredrik Reuterswärd spillede sammen med Öyvind Fahlström en central rolle for udviklingen af den konkrete poesi i Sverige. Begge tog udgangspunkt i surrealismen og havde deres forbilleder i franske avantgardekunstere, men mens Fahlström spredte indsatsen over et meget stort felt og arbejdede både journalistisk og teoretisk, forblev Reuterswärd i en kunstnerisk skabende sammenhæng. Reuterswärd er født i Stockholm i 1934. Han er ud af officerslægt, men afveg tidligt fra den stringente fædrene vej, greb pen og pensel og rejste i 1952 til Paris for at blive elev hos maleren Fernand Léger. Her blev Reuterswärd opdraget til at male folkeligt og indregne politik og samfundsforhold i sit arbejde. I Paris stødte han også på kunstnere af en helt anden støbning, avantgardisterne Duchamp og Picabia blandt andre, og han er uundgåeligt blevet inspireret af deres mere legende og humoristiske anslag. Ladet med politik, humor, samfund og leg vendte han i 1955 tilbage og påbegyndte sit kunstneriske arbejde i Sverige. Her blev han venner med blandt andre multigeniet Öyvind Fahlström og Pontus Hultén , der få år senere skulle blive direktør for Moderna Museet i Stockholm og for alvor rive Sverige ud af efterkrigstristessen med udstillingen Rörelse i konsten . | ||||||||||||||||
I løbet af 1950'erne udgav Reuterswärd en række digtsamlinger af blandet absurdistisk, surrealistisk og konkretistisk karakter. I begyndelsen af 1960'erne forlod han poesien og indlod sig i stedet på alskens former for visuelt orienteret konceptkunst. Reuterswärd har gennem årene arbejdet med talrige udtryksformer og materialer. Skulpturer af laserlys, interletters i bronze, en bog af træ, tekstiltryk, skilte, flag mv. Og han har hele tiden blandet det konceptuelle og intellektuelle med en charmerende enkelhed i udtryk og budskab. I 1989 blev Reuterswärd ramt af en blodprop i hjernen og blev lammet i højre arm. Det hedder sig, at kunstneren efter kort tid rejste sig fra sygesengen og afklaret bad om en blyant og blok for således at kunne begynde tegnetræningen med venstre hånd. En foreløbig status over Reuterswärds sene produktion stod Dunkers Kulturhus i Helsingborg for med en stor udstilling i 2003. Samtidig udkom den imponerende portrætbog Style is fraud (Sv. Stil är bedrägeri 2004), hvor kunsthistorikere, kunstnere, venner og bekendte bidrager med artikler om Reuterswärds arbejde og person. | ||||