Uddrag af Gymnasiereformen, vejledning i dansk (studentereksamen):

"Det mediemæssige kernestofområde består i første række af arbejdet med forskellige udtryksformer og centrale mediegenrer, som eleverne skal have kendskab til. Arbejdet med det mediemæssige stofområde vægtes skønsmæssigt med 1/6, og i de faglige mål indgår det, at eleverne skal kunne:

- 'aflæse og uddrage betydningen af trykte og elektroniske medietekster med blik for samspil mellem skrift og billeder'

- 'navigere i skærmbaserede tekster samt kunne indsamle, sortere og anvende materiale i trykt og elektronisk form' (Læreplanen 2.1)."
 

"Mange elever har et stort forbrug af og et stort kendskab til genrer i særligt elektroniske billed- og multimedier. I det danskfaglige arbejde med mediestoffet kan eleverne dels bringe denne erfaringshorisont i anvendelse og dels få lejlighed til at stifte bekendtskab med medier og mediegenrer, de ikke kender i forvejen, og med metoder til kritisk analyse, fortolkning og perspektivering af medietekster. Vægten i det danskfaglige arbejde med medier ligger på aflæsningen af konkrete medietekster, på undersøgelsen af de anvendte forløbsformer og virkemidler, på teksternes betydning og på teksternes, teknologiernes og mediegenrernes samspil med kultur og samfund."
 

"Arbejdet med mediestoffet tilrettelægges således, at det så vidt muligt kombineres med arbejdet med sprog og litteratur. Til det danskfaglige arbejde med det mediemæssige stofområde hører et vist mål af grundlæggende medieteori og medieanalytisk terminologi, men danskfaget har i kraft af sin sproglige og litterære analysepraksis allerede en terminologi og en række metoder at anvende til afdækningen af medieteksternes æstetiske former og deres indholds- og bevidsthedsmæssige betydning. En stor del af terminologien fra den sproglige analyse, f.eks. vedrørende forskellige mundtlige udtryksgenrer og talehandlinger, kan anvendes også i arbejdet med hverdagslige, mediemeddelelser som e-mails og chat, og en stor del af terminologien fra den litterære analyse, f.eks. vedrørende forløbskomposition, miljø- og personkarakteristik og fortælleforhold, kan med fordel anvendes også i arbejdet med fortællende medietekster."

"Hyperfiktioner som multilineære fortællinger, hvor læseren vælger, hvilket fortællingsspor han vil følge, kan læses og behandles dels i computermediet, hvor valgene træffes ved, at læseren aktiverer nogle links frem for andre, dels i bogmediet, f.eks. hos skandinaviske forfattere som Jan Kjærstad, Svend Åge Madsen og Peter Adolphsen. I forbindelse med interaktive fortællinger som hyperfiktioner med en billedside og en lydside, som inddrager spilelementer, kan der arbejdes med disse teksters kunstnerisk planlagte helheder af historiens miljø, personer og handlinger og den særlige æstetik, der er valgt, og som kommer til udtryk i det typografiske design, i de faste og/eller levende billeder og i lydsiden. Det kan undersøges, hvorledes modtagerdobbeltrollen som modtagende læser og aktiv, vælgende spiller påvirker oplevelsen."
 

"Medieværket er et større afrundet medieprodukt af et omfang, der svarer til de litterære værker. Det kan være en spillefilm, et computerspil, dagens avis eller et ugeblad fra a til z, en aftenprogramflade på en radio- eller tv-kanal, en omfattende hjemmeside, en cd-rom, en interaktiv fortælling. Der er tale om medieprodukter, der ikke hurtigt kan overskues, men kræver en nærmere gennemgang af de forskellige mere eller mindre selvstændige enkeltdele, inden man kan sammenfatte den samlede betydning og funktion. En kortere dokumentarudsendelse eller en episode i en tv-serie vil normalt ikke kunne regnes for et medieværk. Det forudsættes, at der bruges udstrakt undervisningstid til gennemgangen af medieværket, så eleverne ikke kun udsættes for løsrevne mediestumper, men også får lejlighed til at fordybe sig og gradvist arbejde sig frem til virkningen af et større sammenhængende mediestof i dets konkrete kommunikationssituation. Der er tale om en værklæsning på linje med de litterære, og det er hensigten, at læsningen skal ligge på et lignende niveau med hensyn til nærlæsning, overblik og perspektivering, og at der i høj grad trækkes på de erfaringer, som er opbygget inden for det litterære og det sproglige stofområde."

kursusbeskrivelse | eksempler | relevante links | priser