ØRKEN Til Niels H. Allerede i udkanten af ørkenen er jeg dybt inde i mytologien. Jeg tilhviskes. Alle fraværets og afkaldets profeter viser vej gennem det velbesøgte øde, den nøgne eksistens, en blændende enkelhed i to farver: himmel og sand. Jeg erindrer film og bøger. I junglen hugger den forvildede sig gennem en overgroet verden for at finde dens udkant. I ørkenen farer han vild i en åbenhed tættere end nogen skov. Han opdager, at oasen er en rydning. del 1 |