"Må først udbringes efter den 6. januar 2000" stod der på brevet. Jeg var ellers ikke klar over, at postvæsenet respekterede den slags påtegnelser. Brevet var stilet til Morten Søndergaard. Min mistanke blev straks vakt, da jeg flere gange har været ude for at blive forvekslet med en anden Morten Søndergaard. Man skulle synes, at navnet Morten Søndergaard ikke var påfaldende almindeligt, men et hurtigt opslag i telefonbogen viser, at der findes en del af slagsen.

Da jeg i sin tid skrev speciale om Jorge Luis Borges på universitetet, forsvandt de bøger som jeg bestilte på biblioteket sporløst, indtil det gik op for mig, at en anden Morten Søndergaard var i gang med et lignende speciale. Jeg har flere gange fået udbetalt Morten Søndergaards løn; Morten Søndergaards visum til Ukraine blev sendt til mig; Morten Søndergaard var en overgang sigtet for indsmugling af et større parti polske cigaretter, hvilket forårsagede en del furore i mit liv. At endnu en Morten Søndergaard på det seneste er begyndt at udgive bøger, har ikke gjort forvirringen mindre. Der er dem, der hævder at have set et fotografi af Morten Søndergaard i Politiken, som slet ikke lignede.

Det viser sig tilmed, at der er dannet en Morten Søndergaard- forening, hvilket i og for sig kan være en udmærket ide; man ved til enhver tid, hvem der skal være formand, næstformand, kasserer etc. Men på den seneste generalforsamling, hvor jeg af ukendte grunde ikke var blevet inviteret, kom det frem, at en person ved navn Morten Søndergaard er begyndt at skabe yderligere forvirring.

Morten Søndergaard er ansat som tekniker i computerfirmaet i Micro Soft, hvor hans speciale er finde filer, der ved en fejltagelse er blevet slettet fra harddisken. Dette er kun muligt, fordi computeren ikke øjeblikkeligt sletter filen, men blot registrerer, at det pågældende område som filen optager, kan bruges ved en senere lejlighed.

Her er det, at brevet kommer ind i billedet. Man oplyser mig nemlig om, at jeg ikke længere kan disponere over min fulde hjernekapacitet og må påregne visse "bevidsthedsmæssige forstyrrelser". Brevet er underskrevet Morten Søndergaard. Da jeg i den senere tid har døjet med en vedvarende hovedpine og i glimt har haft en række ufrivillige erindringer, som umuligt kan tilskrives tidligere hændelser i mit liv, er brikkerne begyndt at falde på plads: Jeg er i gang med at blive en anden Morten Søndergaard.

Forleden aften da jeg trådte ind på mit arbejdsværelse for at afslutte et essay om Bachs kontrapunktik i Kunst der Fuge, som jeg gennem længere tid har arbejdet på, var computeren allerede tændt. Skærmen lyste rummet op. Han sad bøjet over skrivebordet, ubevægelig og med fingrene på tastaturet, som om han var i gang med at skrive. Der stod en tom tallerken og en dampende kop kaffe ved siden af ham. Jeg betragtede ham et stykke tid, så lukkede jeg lettet døren og gik tilbage til mørket.

forrige bidrag | næste bidrag