Vinci, Santa Lucia kirkegård, sidst i november, regnvejr. Remo, som er murer, og Dino, som er olivenbonde, står uden for kirkegården og venter på at komme i gang med at ordne gravstedet, så snart ceremonien er overstået.
 

Remo: Hvor meget mon han fylder?

Dino: Han var ret fed i sine unge dage, lidt ligesom sønnerne ser ud nu. Så kom hosten.

Remo: Men der bliver ikke meget tilbage. De siger, at det tager fire timer. 3000 grader.

Dino: Noget bliver der vel til overs, og resten kommer de ned i tingen der.

Remo: Urnen.

Dino: Ja.

Remo: Det er blevet så moderne.

Dino: Det sparer vel også noget plads.

Remo: Og vejer mindre.

Dino: Lægger de ham ved siden af Generalen?

Remo: Jeg har ikke hørt andet.

Dino: Hvordan får du ham til at sidde fast?

Remo: Cement.

Dino: Var det det med cypresserne?

Remo: Nej, det var Juventus. Men det med cypresserne gik ham meget på. Det var hans døde, sagde han. Han havde plantet en for hver.

Dino: Hvad blev der af træerne?

Remo: Kommunen ville lave bænke af dem.

Dino: Det kunne han slet ikke klare. Han løb rundt hernede og skrev forbandelser på kirkegårdsmuren.

Remo: Forhåbentlig kommer der flere med til min begravelse.

Dino: Der er kun hans sønner. Selv konen er blevet hjemme. Jeg tror ikke, hun kunne klare al hans fodbold.

Remo: Juventus tabte 3-1 til Lazio i onsdags. Det tog livet af ham.

Dino: Er det den der ting der, hvad var det nu den hed?

Remo: Urnen.

Dino: Nå.

Remo: Den er større, end jeg havde regnet med. Jeg tror jeg må lave en muret kasse. Og sætte den fast med nogle vinkeljern.

Dino: Vinkeljern?

Remo: Ja, vinkeljern.

forrige bidrag | næste | tilbage til udefra