| | |||
| | | | |
 | ||
| | |
Det er sent på aftenen, og jeg er på vej hjem fra Firenze. Motorvejen er mørk og radioen går, speedometret viser 140 kilometer i timen. Jeg er træt. Det er svært at holde øjnene åbne, og jeg falder i søvn. Den drøm, jeg drømmer, varer præcis så længe, som et blink med øjnene varer. I drømmen er jeg på vej hjem fra Firenze. Motorvejen er mørk, og i radioen afbryder en kvindestemme programmet for at advare om begyndende kødannelse. Foran mig på vejen er der sket en ulykke. Jeg tager farten af. En mand med et rødt flag vinker mig uden om ulykkesstedet. I det øjeblik, jeg kører forbi, kan jeg se mig selv sidde fastklemt, smadret op ad autoværnet. Vi ser hinanden i øjnene. Uvilkårligt tager jeg mig selv i at ville vinke. Så vågner jeg, ser autoværnet komme lige imod mig, men når akkurat at rette bilen op. Et sekunds uopmærksomhed. En variation, tilfældet henkastet undlod at realisere. Jeg kører videre, men er ude af stand til at samle mig om kørslen. Jeg fortsætter med en dyb følelse af uvirkelighed. I bakspejlet ser jeg noget forsvinde bagude, noget sort, en sammenrullet krop midt på vejen, spejlsplinter. Pludselig kommer jeg i tvivl om, hvorvidt jeg egentlig kører forlæns eller baglæns. Hastigheden er for høj til, at jeg kan andet end at fortsætte, og i stedet koncentrerer jeg mig af al magt om at styre efter overhalingsbanens stiplede linje. Men med ét er jeg helt klar: Jeg kender jo denne tilstand og dens implikationer. For det er nøjagtig den samme attråede, uvirkelige og drømmeagtige tilstand, som melder sig et vist stykke inde i skriveprocessen. Jeg sidder og skriver sent på aftenen, det er mørkt, hånden foretager de samme små justeringer, jeg ser mig tilbage i traditionens bakspejl, og jeg fortsætter fremad ved hjælp af kendte manøvrer ind i et ukendt mørke med en fart, der ikke tillader tanken at falde til ro. Så ankommer jeg forskudt og fortumlet til det samme øjeblik fra drømmen, det øjeblik, hvor verden deler sig i to, og derfra fortsætter jeg hovedkulds, på samme tid forlæns og baglæns, ind i det uskrevne med 140 kilometer i timen. | ||
| | |
 | ||
| | |
| | |