Det trykte ords revolte
En lussing til den gode smag
At ændre verden
Opbygningen af socialismen

Il’ia Zdanevich: Lidantiu som et fyrtårn, 1923. Kollager: Naum Granovskii. Udgiver: 41 grader, Paris. En cyklus med drab, stykker af Zdanevich, skrevet på Zaum.

En lussing til den gode smag

1910-24

De russiske futurister var en gruppe af billedkunstnere og digtere, der arbejdede i Sankt Petersborg og Moskva i perioden fra 1910 til starten af 20’erne. De afviste akademiets konventionelle borgerlige smag og eksperimenterede i stedet med nye visuelle, abstrakte sprog. Revolutionsstemningen herskede langt ind i kunstens områder, man ville se en ny verden stige op fra horisonten. Ved at fjerne enhver vane og tradition fra kunsten og gøre den fremmed og mærkelig, ville man frembringe en ny sansning af tingene, en ny vision.

Futuristerne hævdede, at deres chokbehandling af det borgerlige publikum op til 1. verdenskrig var kunstens parallel til klassekampen ude i samfundet. Den ubetingede leder af den revolutionerende fremtidskunst var digteren Vladimir Majakovskij. Sammen med Velimir Khlebnikov, Alexei Kruchenykh og David Burliuk underskrev han i 1912 manifestet En lussing til den offentlige smag, der ikke bare indholdsmæssigt udtrykker et Nietzsche-inspireret ønske om omvurdering af alle værdier, men ved hele sin form, sin rapkæftede, ufriserede tiltalemåde, skulle virke som en lussing på publikum alias den borgerlige dannelses enhedskultur. "Vi smadrer jeres gamle verden. I hader os", hvæssede han i hovedet på et måbende teaterpublikum. Han ønskede at udtrykke gadens brøl og tale massernes sprog og drømte den velkendte avantgardedrøm om at forene kunst med liv og politik og realisere den utopiske revolution.

Aleksei Kruchenykh: Universel Krig, 1918. Det visuelle, abstrakte sprog er en parallel til hans transrationelle zaum-digtning. De muntre farver kan ses som et subversivt svar på krigen.

En af de mest eksperimenterende af futuristerne var digteren Velimir Khlebnikov. Mens mange af hans kubo-futuristiske venner ledte efter ideer i Vesten, ønskede han at afklæde det russiske sprog enhver vestlig indflydelse og derved skabe et rent russisk sprog. Ved at finde hvad han mente var de etniske og zoomorfiske rødder i hans fødesprog, transformerede han sproget til en plastisk og lydlig størrelse. Han skrev også digte på drømmesproget Zaum, et trans-rationelt universelt sprog skabt af Alexei Kruchenykh, som var så tæt på erfaring som muligt. Han ville vende tilbage til det ikke-rationelle og primitive i sproget, ved at befri det for den semantiske betydning, der havde dræbt det. Det gjorde han ved at benytte isolerede lyde, afskårne og halve ord, sat sammen i en sprængt syntaks. Zaum-projektet involverede også anarkistiske typografiske eksperimenter som store bogstaver inden i ordene, håndskrevene bogstaver, forskellige størrelser og bogstaver trykt omvendt. Kruchenykh henviste denne primitive grovkornethed til indflydelsen fra afrikansk kunst, og både han og Khlebnikov udviklede en poesi, der var tættere på dada end den italienske futurisme.

Mange af futuristerne var både digtere og malere, og de arbejdede ofte kollektivt, for eksempel i fremstillingen af håndlavede bøger. Avantgardegruppen 41 grader stod for nogle af tidens mest spektakulære og nyskabende aktiviteter. De fabrikerede små selvskrevne bøger, sammensat af ord, lyde, bogstaver og abstrakte, grafiske tegn. Bøgerne blev mangfoldiggjort ved hjælp af kalkering med karbon, papir og hektografi (en form for duplikering). Vasiii Kamenskii’s to femkantede bøger på tapetpapir er udstillingens ubetingede smukkeste og mest eksotiske værker.

Tango med køer, jernbeton-digte, 1914, af forskellige kunstnere, håndtrykt typografisk design af Vasiii Kamenskii på tapetpapir, femkantet format.

Også uden for metropolerne Moskva og Sankt Petersborgs prominente avantgarde-grupper var der grøde i de kreative vækstlag. I den ukrainske by Kharkov lavede jødiske kunstnere bøger parallelt med storbyernes futurister. Efter ophævelsen af et to-årigt forbud mod udgivelse på jiddisch og hebraisk, myldrede det pludselig frem med digte, børnebøger, tiddskrifter og folkeeventyr, blandt andet illustreret af El Lissitzkij og Marc Chagall. Udgivelserne kombinerer avantgarde-eksperimenter med interessen for russisk folkekunst, jødisk ikonografi og de hebræiske skrifters visuelle forening af tekst og billede samt deres opmræksomhed over for bogstavernes ekspressive potentiale.

>>
 

El Lissitzkijs illustration til en jiddisk børnebog, en tredobbelt folde-ud-side, der forener et bibelsk udtryk med moderne geometrisk kunst (The Russian Avant-Garde Book, MoMA).