Claus Bohms nye film, Digter, skildrer 10 yngre digtere, der har været med til at præge 90'ernes danske lyrik, og har rejsen som tema. De medvirkende er Nicolaj Stochholm, Naja Marie Aidt, Niels Lyngsø, Annemette Kure Andersen, Morten Søndergaard, Karen Marie Edelfeldt, Janus Kodal, Katrine Marie Guldager, Christian Dorph og Lene Henningsen. Filmen, som er skabt i samarbejde med Neal Ashley Conrad og varer 48 minutter, kan ses gratis i Cinemateket i København, tirsdag 17/10-søndag 22/10 kl. 17. | |||||||||||
Sonja Thomsen er afgangsstuderende på Designskolen i Kolding og i gang med et projekt, hun kalder en digital performance i tekstskrivning on-line. Projektet hedder love is in the air og går ud på, at en gruppe tekst-, lyd- og billedmennesker skriver eller laver ting sammen til det samme univers. Første runde er i luften, nu søger hun rutinerede forfattere og lyrikere til anden runde i perioden omkring 21/10-26/10 - deltagerne skal skrive tekster inden for et givent tidsrum. Læs mere på sitet. | |||||||||||
Filmverdenen har sin Filmguide, og nu har bogverdenen også fået sin gratis caféguide: BogMekka hedder den, og den viser billeder - samt en lille tekst - af nye bøger, som forlagene tror, det kan betale sig at reklamere for. Ikke megen poesi eller billedkunst at hente i oktober måneds folder, men BogMekka kan tillige bladres i på nettet, og måske det netop er stedet, hvor folderen med tiden kan få mulighed for at folde sig lidt mere ud... | |||||||||||
Electrohype 2000 er en svensk udstilling med kunst skabt med og til computere. Fra onsdag 25. oktober og fem dage frem vises nordisk og international computerkunst rundt omkring i Malmö by samt netkunst her på internettet. Og fredag 27. oktober starter en konference med både kunstnere og akademikere på Malmö Högskola. Temaerne: "Maskinen som medie", "Maskinen i den sociale geografi" og "bevare, samle og handle med digital kunst". Blandt udstillerne er danskerne Adam Risheede, Sebastian Campion, Karin Søndergaard & Kjell Yngve Petersen, samt gruppen Van Gogh. Desuden medvirker Chris Hales og Simon Biggs (UK), Olia Lialina og Alexei Shulgin (Rusland), MEZ (Australien), Jodi (Holland/Belgien), Gerhard Schwoiger (Østrig), Vuk Cosic (Slovenien), Kristin Bergaust (Norge) og svenskerne Magnus Wassborg, Mattias Kalsson, Johannes Nyholm, Klara Nagy, Thomas Broomé og Sachiko Hayashi. Yderligere information på www.electrohype.org. | |||||||||||
På Statsbiblioteket i Århus kan man frem til 1. december se en udstilling om den færøske digter William Heinesen i anledning af hundredeåret for hans fødsel. Udstillingen er arrangeret af Eigil Søholm og Jens-Christian Hjørne i samarbejde med digteren Gunnar Hoydal. Mandag-fredag 9-19, lørdag 9.30-14. | |||||||||||
Frederiksberg Antikvariat - fotoserie og tekst Peter Wütrich - omtale Den blå Port 51 og 52 - duetomtale Nicolaj Stochholm: 25 digte og en drøm - bookmark Inflated Constructions, [...] og min død ville kun være begyndelsen og USA - anmeldelse David Bellingham: Copenhagen Sections - pressemeddelelse
tilbage til aktuelt | aktuelt-arkiv | 16/10/00 | ||